
Optakt: Statistik og info om EFB-BIF
27.09.2014 08:35
Kampinfo
Kamp: Esbjerg fB - Brøndby IF, Superliga 14/15, 9. runde
Kickoff: 28. september kl. 19:00
Dommer: Jens Maae
TV: 3+
Liveupdate: @BrondbyLive
Billetter: Køb her
Superligaform
Esbjerg fB: U-V-T-U-U
Brøndby IF: T-T-V-V-U
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
06.04.2014 Brøndby IF 1-0 Esbjerg fB
16.03.2014 Esbjerg fB 0-0 Brøndby IF
04.08.2013 Brøndby IF 0-2 Esbjerg fB
29.03.2013 Esbjerg fB 1-0 Brøndby IF
18.11.2012 Brøndby IF 2-2 Esbjerg fB
Karantæne
Ingen
Karantæne ved næste advarsel
Frederik Holst, Brøndby IF (6 point)
Jakob Ankersen, Esbjerg fB (uanset strafpoint)
Jeppe Andersen, Esbjerg fB (6 point)
Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 40 mellem Esbjerg fB og Brøndby IF. Statistikken siger 18 sejre til Brøndby IF, 12 uafgjorte og 9 nederlag samt en målscore på 63-43 set med Brøndby IF’s øjne.
Samtidig er det DM-kamp nr. 50 mellem Esbjerg fB og Brøndby IF, idet klubberne også mødtes to gange i hver af sæsonerne 1982-1986 (1. division).
I de fire seneste Superligakampe mellem Esbjerg fB og Brøndby IF har mindst et af holdene ikke formået at score. De fire kampe har budt på blot fire scoringer, tre til Esbjerg fB og én til Brøndby IF.
Hvis Brøndby IF taber til Esbjerg fB, vil det være første gang siden september-oktober 2012, at Brøndby IF taber tre Superligakampe i træk.
Brøndby IF og Esbjerg fB har tidligere mødtes i tre Superligakampe spillet i september. De er endt med to sejre til Brøndby IF og en enkelt uafgjort.
Af de ni mål Brøndby IF har scoret i indeværende sæson er blot ét mål scoret i første halvleg. Ikke siden sæsonen 2011/12 har Brøndby IF scoret flere mål i første halvleg end i anden halvleg.
I indeværende sæson har kampens første mål været afgørende for, om Brøndby IF har fået point eller ej. De fire kampe, hvor Brøndby IF har scoret først, er endt med tre sejre og en uafgjort, hvorimod de fire kampe, hvor Brøndby IF er kommet bagud, alle er endt med nederlag.
I gennemsnit dømmes der et straffespark i knap hver fjerde Superligakamp mellem Esbjerg fB og Brøndby IF (9/39). Seneste tilfælde var i den seneste Superligakamp mellem de to klubber, 6. april 2014, hvor Peter Ankersen ikke formåede at score på sin tidligere holdkammerat, Lukas Hradecky.
Thomas Kahlenberg kan med en enkelt scoring alene blive den næstmest scorende spiller for Brøndby IF mod Esbjerg fB i Superligaen. Aktuelt har han og Morten ’Duncan’ Rasmussen scoret fire gange mod Esbjerg fB, hvorimod Peter Madsen står noteret for syv scoringer.
Jens Maae dømmer sin femte Superligakamp med deltagelse af Brøndby IF. De fire forudgående er endt med to sejre til Brøndby IF og to uafgjorte, og modstanderen har ikke formået at score i nogen af de fire kampe.
Det er Superliga-udekamp nr. 250, Brøndby IF spiller på en søndag. Det har ingen anden klub endnu præsteret i Superligaen.
Andrew Hjulsager og Patrick da Silva kan begge spille deres Superligakamp nr. 25, alle for Brøndby IF.
Kilde: danskfodbold.com