Kontrakten ophæves med Franck Semou

16.07.2014 13:03

Brøndby IF har efter gensidig aftale ophævet kontrakten med midtbanespilleren Franck Semou. Semous oprindelige aftale løb til udgangen af 2014.

Sportsdirektør Per Rud udtaler:

- Franck Semou har været udlejet i en længere periode og har på det seneste tilkendegivet over for os, at han fremadrettet gerne vil fokusere på at få en uddannelse. Derudover stod Franck ikke umiddelbart til at få spilletid her hos os, og derfor er vi blevet enige om at ophæve hans kontrakt, således at Franck kan komme i gang med en uddannelse og komme videre i sin karriere.

- Franck er en super god fyr, og jeg vil gerne ønske ham al held og lykke fremover og sige tak for indsatsen i Brøndby IF.

21-årige Franck Semou nåede at spille 28 officielle kampe for Brøndby IF.