To U-spillere prøvetræner

13.06.2014 10:25

Til fredagens Superligatræning er der to nye ansigter med. Det drejer sig om to ungdomsspillere fra henholdsvis Spanien og Sydafrika.

De to unge spillere skal som udgangspunkt prøvetræne med U19-holdet, men har altså i dag fået muligheden for også at træne med Superligatruppen.

Ian Pino er årgang 96 og spiller til daglig i Espanyol i Spanien, hvor han huserer på U19-holdet som midterforsvarer.

Domingo er en sydafrikansk ungdomsspiller fra årgang 95, der er offensivspiller.

Sportsdirektør Per Rud siger:

- Begge spillere er interessante, og vi ser dem derfor nærmere an i en kortere periode. 

- Det er unge spillere, og da vi som udgangspunkt har masser af unge spillere her i klubben med stort potentiale, så skal talenter udefra selvfølgelig have et særligt højt niveau, hvis de skal gøre sig gældende.