22. OKTOBER 2012 kl. 11:03
Makienok: Der ligger flere point og venter på os

Brøndby IF måtte forlade Parken uden point, da FC København trak det længste Derby-strå med en sejr på 1-0.

Simon Makienok er skuffet over, at indsatsen ikke resulterede i point, men han garanterer samtidig, at nederlaget ikke kommer til at slå spillerne ud.

Alle tror på projektet

- Det er træls at komme i Parken og levere en fin indsats uden at få point med herfra. Vi håndterede egentlig FCK meget godt og kom frem til en del skudmuligheder, men afslutningerne blev desværre lidt forkølede.

- Effektiviteten skal være større, og vi skal have point på kontoen, men jeg er slet ikke nervøs for, at vi går ned på det her. Vi tror alle på projektet, og selv om vi er skuffede lige nu, kan vi vende det til noget positivt og konstruktivt. Vi var godt med i opgøret, og hvis vi kan finde det samme frem i de resterende kampe, ligger der flere point og venter på os.

SMC

Simon Makienok tager bolden ned for næsen af FCK's Ragnar Sigurdsson. Foto: Arnason.dk.