Se skæbnekampen mod Tyskland på 1964

15.06.2012 12:02

Søndag den 17. juni vil der være både Happy Hour og konkurrencer, når Brøndby Stadions sportscafé 1964 åbner dørene til Danmarks skæbnekamp mod Tyskland.

Kampen begynder kl. 20:45, men ved at lægge vejen forbi 1964 kan man få en hel EM-dag ud af begivenheden.

EM-besøg og flotte præmier

Dørene åbner således allerede kl. 12:00 til en glad og festlig dag med optakt i flere afskygninger. Det gælder blandt andet Happy Hour med kolde fadøl og Somersby til 25 kroner hele dagen og hele aftenen. Derudover er der 1 liters Carlsberg-øl til kun 35 kroner.

1964 har ligeledes stablet en række konkurrencer på benene, hvor der er flotte præmier på højkant. Det gælder eksempelvis en fodboldrejse for to personer, 2 x 2 VIP-billetter til Grøn Koncert i Valby, to signerede landsholdstrøjer samt en masse præmier fra Carlsberg.

En del af konkurrencerne løber hele EM igennem, så jo flere lodder i bøtten, des større chance for at løbe med de store gevinster.

1964 ønsker alle en god EM-slutrunde og er klar til fejre begivenheden - så kig endelig forbi!