Hård opstart sætter sine spor
27.01.2004 00:00
Spillerne trænede endnu engang dobbelt i dag, og den hårde træning har efterhånden sat sine spor. Således varnogle af spillerne ikke i stand til at deltage i træningen pga. mindre skavanker, så trænerduoen Laudrup og Faxe deltog som så mange gange før i træningen. Det viste sig som en god ide, for ikke alene var det hamrende koldt at overvære dagens træning, trænernes deltagelse fik også intensiteten til at stige markant.
Morten Wieghorst og Martin Retov var tilbage på træningsbanen efter Ligalandsholdets tur til Californien.
Spillerne morede sig under opvarmningen på trods af den bidende kulde.
Travlhed hos fysioterapeuten
Auri har en smule smerter i det venstre knæ, Jonas Kamper har problemer med det ene lår, mens Niki Zimling har vrøvl med sin ryg og sin lyske. Per Nielsen stod også over dagens træning, ligesom Ruben Bagger fortsat genoptræner efter sit lange skadesforløb. ar Dalgas, Thomas Kahlenberg og Karim Zaza deltog kun en smule i træningen, men hyggede sig gevaldigt med at jonglere med bolden bag det ene mål.
I morgen spiller Laudrups drenge årets første træningskamp mod Nykøbing F. Alliancen og eftersom flere af truppens spillere døjer med mindre skader, bliver der nok brug for nogle af Tom Køhlerts unge talenter, der efter planen skal være med i kampen, der er den første i en række af testkampe forud for UEFA Cup braget mod FC Barcelona i slutningen af februar måned.
ar Dalgas legede med bolden i dag og kan trøste sig med det går fremad.
David Ousted træner for tiden sammen med A-truppen, og den unge målmand har gjort en rigtig god figur.
Det bliver efter alt at dømme er Ankergren der i Karim Zazas fravær, skal vogte buret i træningskampen mod Nykøbing F. Alliancen i morgen.