Kunne ikke forhindre nederlag

23.01.2004 00:00

Hele fire unge Brøndbytalenter var i startopstillingen i gårsdagens U-19 landskamp mod Portugal, men efter 1-1 ved pausen måtte de danske talenter indkassere et nederlag på 4-1. Tidligere på ugen lykkedes det U-19 landsholdet at spille 3-3 mod netop Portugal, hvoraf er Lorentzen og Niki Zimling tegnede sig for hver en scoring.

er Lorentzen og Niki Zimling (anfører)var ligesom Henrik Kildentoft og Johan Absalonsen i startopstillingen, mens målmand er Ambrosen stod over efter den flotte kamp i tirsdags.

Det danske hold startede kampen rigtig flot og kunne gå til pausen med 1-1 efter dansk føring, men efterhånden som kræfterne slap op, og de bærende er Lorentzen og Johan Absalonsen blev skiftet ud, fik portugiserne mere og mere overtaget.

Tilfreds landstræner

U-19 landstræner Per Andersen udtrykte efter kampen tilfredshed med kampens første halvleg.

- Vi spillede en rigtig flot første halvleg, men derefter var der ikke mere strøm på batterierne. Det er naturligt, når vores spillere kun har trænet i en uge i deres klubber, da vi rejste herned, mens portugiserne er midt i deres sæson. Koncentrationen svigtede hos danskerne i takt med, at trætheden kom, og så fik Portugal nogle nemme mål i anden halvleg. Den slags ved vi, når vi spiller landskampe på denne tid af året, men da aftalen med klubberne er at bruge tiden indtil 15. februar til forberedelse af landsholdene, må vi leve med det og gøre det så godt som muligt,forklarede landstræner Per Andersen.

Du kan læse mere på dbu.dk

er Lorentzen og Niki Zimling er U-19 landsholdets store profiler, men i går kunne de ikke forhindre et dansk nederlag til Portugal.