Stimen fortsætter

30.11.2003 00:00

Sidste kamp på Brøndby Stadion i efterårets del af SAS Ligaen blev afviklet her til aften hvor FC Nordsjælland var på besøg. Efter torsdagens store triumf i UEFA Cup'en skal SAS Ligaen afsluttes inden spillerne kan komme på en velfortjent vinterferie.

Man kunne som udgangspunkt frygte, at torsdagen opgør sad i benene på spillerne, men fra kampens start var det klart at Brøndby IF ville afslutte sæsonen med manér. Laudrups drenge havde total kontrol fra første minut, og angrebene bølgede frem mod Jan Hoffman i FC Nordsjællands mål.

Ung dominans

I startopstillingen var der blevet plads til Niki Zimling og er Lorentzen som følge af fraværet af hhv. Mattias Jonson og Thomas Kahlenberg. De to unge spillere gik frisk til sagen, godt støttet af Morten Wieghorst og Martin Retov.Martin Retov, der iøvrigt blev kåret til banens bedste spiller, fik fremtvunget det hjørne, der gav dagens første mål.

Kun 11 minutter var gået da Per Nielsen kunne bringe hjemmeholdet foran, og der virkede som om det var startskuddet til et målfest. Chance på chance fik Brøndby IF spillet sig frem til, men det lykkedes ikke at få bolden i kassen. FC Nordsjælland, der ellers var kommet ind i en god stime efter krisen i oktober, virkede ikke som om de havde meget at byde på. Der stod Brøndby IF på nærmest alt i denne fase af kampen, men målene udeblev.

Per Nielsens mål blev det eneste der blev scoret i første halvleg, og Knud Erik Fisker kunne fløjte til pause, efter 45 minutter hvor hjemmeholdet spillede som det de er: Tophold. Det eneste der manglede var mål.

De sidste kræfter

I anden halvleg faldt tempoet, og det var klart at FC Nordsjælland havde talt nogle ting igennem i pausen. På trods af det spillemæssige overtag til hjemmeholdet blev det FC Nordsjælland der fik udlignet, og det gav naturligvis gæsterne flere kræfter. Omvendt skulle de blå-gule virkeligt ned og hente de sidste ressourcer frem for at få afgjort kampen. I perioden efter målet fik gæsterne mere plads, men de helt store chancer kom det ikke til.

Snart efter fik Brøndby IF igen overtaget men ind ville bolden ikke, men til Brøndbys store ros skal sige at holdet formåede at fastholde koncentrationen, på trods af de mange brændte chancer.

Da FC Nordsjælland i det 68. minut fik smidt Anders Alding ud for sit andet gule kort, blev der for alvor tale om spil til et mål. Som altid betaler tålmodighed sig i sidste ende og Peter Foldgast kunne kun to minutter før den ordinære tids udløb score det forløsende mål der sikrede Brøndby IF alle tre point.

20.000 tilskuere kunne herefter bryde ud i jubel og den sidste hjemmekamp i efteråret fik også den rette vinder. Nu resterer kun kampen mod AaB på søndag før spillerne kan se tilbage på et flot efterår, og samtidig begynde at se frem mod et forår i spidsen af SAS Ligaen og ned deltagelse i UEFA Cup'en.

Det er svært at være pessimist for tiden.

Ekstra på brondby.com