Fuldt hus
28.08.2003 00:00
Onsdag kvalificerede det første af de danske hold sig til UEFA Cup?ens første runde, og her til aften fulgte de resterende fire efter. For Brøndby IF?s vedkommende stod returkampen i Hvideruslands hovedstad Minsk, hvor værterne fra Dinamo Minsk stod overfor en svær opgave.
De hviderussiske pokalvindere skulle vende 3-0 nederlaget fra Brøndby Stadion til en samlet sejr, og lad det være sagt med det samme; opgaven lykkedes ikke.
Allerede i det 25. minut kunne Martin Retov bringe Brøndby IF foran efter flot sammenspil med Mattias Jonson. Hermed var kampen reelt afgjort, da Dinamo Minsk herefter skulle score fem gange for at vippe Laudrups drenge af pinden.
Spændingen udeblev
Kampen nåede aldrig at blive sindsoprivende spændende, dertil havde Martins Retovs scoring ødelagt for meget af hviderussernes motivation. Brøndby IF koncentrerede sig derefter om at holde bolden i egne rækker, og bremse Dinamo Minsks opspil.
De helt store chancer bød kampen ikke på, og der skulle en tilfældig fod på bolden før slutresultatet var en realitet. Mattias Jonsons indlæg fra højrekanten blev rettet af, og målmanden var prisgivet.
Cheftræneren brugte anden halvleg til at give et par af de unge spillere chancen for, at prøve kræfter med europæisk fodbold. Det gav plads til Niki Zimling og Dennis Cagara fra anden halvlegs start, og indsatsen var på alle måder godkendt.
Den usikkerhed om kvaliteten af holdet fra Minsk, der var blandt spillere og trænere, viste sig at være ubegrundet, for selvom Dinamo Minsk for så vidt ikke var noget dårligt hold, var der aldrig nogen tvivl om udfaldet af de to kampe.
Brøndby IF har dermed kvalificeret til UEFA Cup?en, hvor den første modstander bliver fundet i morgen, fredag.
Ekstra på brondby.com
- Kampforløb: Dinamo Minsk - Brøndby IF