Kahlenberg på måltavlen i landskamp
01.04.2003 00:00
Thomas Kahlenberg og Jonas Kamper deltog her til aften i Danmarks U-21 landskamp mod Bosnien. Begge fik fuld spilletid i 3-0 sejren, og specielt Thomas Kahlenberg må have fået pudset selvtilliden gevaldigt af.
Begge spillere leverede en fin indsats, men udover en god præstation scorede Brøndbys nummer 7 Danmarks to sidste mål; begge rene perler!
Efter Tommy Bechmanns flotte føringsmål før pausen var det i slutningen at kampen Kahlenbergs tur til at brillere. I det 81. minut modtog han bolden på kanten af feltet og før den havde ramt jorden hamrede han den resolut over i modsatte målhjørne, helt uden chance for den bosniske keeper.
Det andet mål var et resultat af flot opspil, igen med Kahlenberg som bøddel. Et højt indlæg endte hos Thomas, der igen uden at overveje situationen to gange bankede den i kassen bag en sagesløs keeper.
Joh, at dømme efter stemningen i truppen og landsholdsspillernes præstationer indtil videre, virker det unægtelig som om Brøndby IF?s spillere er mere end klar til opgøret på søndag mod SAS-Ligaens nuværende førerhold.
Kampen mod FCK spilles kl. 17.35.