Træningscenter

Træningscenter er et trænerudviklings koncept med 1 træning pr. måned (8 træninger om året), hvor klubbernes trænere er i fokus. Det er som udgangspunkt trænerne som træner eget hold (12 spillere pr. hold fra U8-U10), men hvor Brøndby Masterclass har forberedt træningsprogrammet, gennemgået det med trænerne inden træningen og evaluerer træningen efter. Brøndby stiller med 2-3 trænere pr. gang.

Selvom konceptet er tiltænkt trænerudvikling, får de spillere som deltager på Træningscenter, selvfølgelig også gavn af den ekstra træning de får, i et Brøndby Masterclass miljø.