Selskabsmeddelelse nr. 22/2022 - Offentliggørelse af det endelige resultat af Global Football Holdings, L.P.’s betingede, frivillige, offentlige tilbud vedrørende aktier i Brøndby IF
BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S
CVR-nr. 83 93 34 10
Brøndby, den 30. december 2022
SELSKABSMEDDELELSE NR. 22/2022
Se hele meddelelsen som PDF her.
Offentliggørelse af det endelige resultat af Global Football Holdings, L.P.’s betingede, frivillige, offentlige tilbud vedrørende aktier i Brøndby IF
I forlængelse af selskabsmeddelelse nr. 16/2022 offentliggjort den 24. november 2022 samt selskabsmeddelelse nr. 21/2022 offentliggjort den 28. december 2022 kan selskabet oplyse, at Global Football Holdings L.P. (”GFH”) i dag offentliggør det endelige resultat af det betingede, frivillige, offentlige tilbud vedrørende aktier i Brøndby IF (”Tilbuddet”) jf. § 21, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 636 af 15. maj 2020 om overtagelsestilbud (”tilbudsbekendtgørelsen”).
GFH har oplyst at det endelige resultat af Tilbuddet er som følger:
GFH har modtaget gyldige accepter af Tilbuddet for 285.166.367 aktier svarende til 50.00000001% af Brøndby IF’s aktiekapital og samlede antal stemmerettigheder. GFH vil som følge heraf besidde 285.166.367 aktier svarende til 50.00000001% af Brøndby IF’s aktiekapital og samlede antal stemmerettigheder.
GFH har oplyst at Tilbuddet forventes at blive afviklet senest den 4. januar 2022 for så vidt angår accepttilsagn, der er afgivet af andre aktionærer end Jan Bech Andersen. For Jan Bech Andersen forventes Tilbuddet at blive afviklet senest den 6. januar 2022.
Selskabet henviser til vedhæftede meddelelse fra GFH, som hermed offentliggøres i overensstemmelse med § 20 i tilbudsbekendtgørelsen.
Bestyrelsen
Brøndby IF
Information
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos kommunikationschef Christian Schultz på telefon 31 41 41 85.