2003

Knap nok var nytårsklokkerne blevet tavse før talen igen faldt på Brøndby IF i fodbolddanmark. Et stort efterår med det nye trænerteam i spidsen, var kulmineret med to overbevisende sejre over hhv. Farum og Køge med en samlet målscore på 9-1. Forventningerne var store til Laudrups drenge, men siden efterårets farvel til de tre gamle Brøndby-profiler, Lindrup, Ravn, og ikke mindst Mogens Krogh, var der nogle huller der skulle fyldes ud.

Rygterne var gået frem og tilbage i medierne, og spændingen blev endeligt udløst ,da Brøndby IF den 8. januar kunne offentliggøre at klubben havde sikret sig den eftertragtede OB-målmand Karim Zaza, dog først fra den 1. juli. Dét efterlod er Ankergren med det store ansvar, ikke bare at løfte opgaven efter Mogens Krogh, men også med udfordringen, at skulle kæmpe om pladsen som førsteholdsmålmand med Danmarks bedste målmand de seneste par år.

En målmand kunne dog ikke gøre det, og inden længe havde Laudrups sikret sig yderligere forstærkninger i form af Jón Rói Jacobsen fra Færøerne, og ikke mindst Andreas Jakobsson, denne dog også først fra 1. juli 2003. Det, der af cheftræneren blev betegnet som en mellemsæson, var indtil videre blevet et kapløb med F.C. København om mesterskab og pokalturnering, og ydermere blev der oprustet til den efterfølgende sæson.

Kapitalindsprøjtningen i efteråret havde ikke bare givet Brøndby IF en ny bestyrelsesformand i Torben Røsler, den havde også givet klubben ro til at koncentrere sig om kerneforretningen, nemlig fodbold.

Mesterskabskampen

Kampen om mesterskabet var i manges øjne allerede tabt da F.C. København havde ført ligaen med 11 point i efteråret, hvilket dog var blevet reduceret til 9 ved årsskiftet. På forhånd var det dog de færreste der kunne spå en kamp om mesterskabet, som vi blev vidne til i foråret 2003.

Der skulle da heller ikke gå lang tid før spændingen indfandt sig. Efter sejre i de to første kampe havde Brøndby IF reduceret F.C. Københavns forspring til fire point inden den vigtige kamp i Parken den 6. april. Inden for tre dage skulle de to hold møde hinanden på hver sin bane, første kamp i Ligaen, og tre dage efter på Brøndby Stadion til kampen om videre deltagelse i pokalturneringen.

Kampen i Parken blev en af de kampe, der vil gå over i historien som en af de mest intense og velspillede kampe de to hold imellem. Brøndbys unge hold dominerede fra start til slut, og kom da også fuldt fortjent foran 1-0 ved Morten Wieghorst i 77. minut, men kun 2 minutter efter kunne en anden midtbaneprofil, Peter Nielsen, bringe balance i regnskabet. Kampen sluttede dog uden vinder, hvilket hjemmeholdet kunne være mest tilfredse med.

Kampen havde dog samtidig bragt yderligere spænding ind i kampen om mesterskabet; Brøndbys unge spillere, med Jonas Kamper i front, havde i den grad drevet gæk med de københavnske veteraner så på trods af at forskellen mellem de to hold var stadig på fire point, men styrkeforholdet faldt ud til Brøndbys fordel. Bedømmelsen fra cheftræneren var da også helt klart bestået.

Begge hold var stadig med i pokalturneringen, men et hold skulle ekspederes ud. Tre dage efter kampen i Parken var der tændt godt op på Brøndby Stadion, til endnu en kamp mellem de to bedste hold i Danmark. Efter en ikke specielt velspillet kamp, og en Foldgast-scoring kunne Brøndby IF trække sig ud af de to opgør med visheden om at eksistensen i pokalturneringen var sikret, og at holdet på dette tidspunkt lå en klasse over de direkte modstandere fra F.C. København.

Pokalfinalen

Som forårets skred frem skrumpede forspringet, og på mange måder kom afslutningen til at ligne kapløbet fra 2002 bare med modsat rollefordeling. I pokalturneringen levede Brøndby IF i bedste velgående efter sejren over F.C. København, og efter en samlet 4-1 sejr over AaB i semifinalens to kampe kunne Laudrups drenge se frem til en Kristi Himmelfartsdag i Parken hvor modstanderen var FC Midtjylland. Det skulle da også gå hen og blive en smuk dag i Parken, hvor de mange Brøndbyfans igen skabte en formidabel ramme om årets pokalfinale, og Brøndby Tifo udnyttede chancen til at lave den flotteste tifo i nationalarenaens historie.

Det var ikke det eneste der prydede Parken denne dag. Pokalfinalen vil med sikkerhed gå over i historien som en af de mere velspillede finaler, hvor begge hold kæmpede deres chance, men hvor Brøndby IF dominerede. Årets pokalfighter, ar Dalgas bragte de blå-gule foran kort inden pausen, og inden for de sidste 10 minutter af kampen fik hhv. Mads Jørgensen og Ruben Bagger cementeret sejren. 3-0 var måske i overkanten, men underholdning var der masser af, og det var da også en realistisk FC Midtjylland træner der bagefter til den samlede presse kunne udtale:

- Jeg kan ikke være tilfreds efter et nederlag, men må blot konstatere, at vi i dag var næstbedst i pasningsspillet og i chanceudnyttelsen. Vi spiller mod landets p.t. bedste hold, og hvis jeg skal bedømme vores chancer for Europa Cup fodbold må jeg sige, at jeg holder helt vildt med Brøndby i mesterskabskampen.

Efter kampen kunne en meget veltilfreds Michael Laudrup lade sig hylde af de mange blå-gule, og dermed var det første trofæ i hus for den ambitiøse trænerduo. Fire kampe resterede i den hjemlige SAS Liga, og med sejren og pokalen var presset taget en del af holdets skuldre. Ved den efterfølgende kamp i Viborg kunne Brøndby IF sikre sig førstepladsen i Ligaen inden to meget svære kampe mod hhv. OB og F.C. København. På trods af et kæmpe overtag i kampen og mange chancer måtte holdet dog nøjes med uafgjort, et point efter københavnerne.

Kampen mod OB blev en opvisning af fodbold når det er allerbedst og fynboerne med den, på det tidspunkt, kommende Brøndbyspiller Karim Zaza på mål, blev sendt hjem med et forsmædeligt 4-0 nederlag. I og med, at F.C. København havde spillet uafgjort, kunne Brøndby IF se frem til en kamp 3 dage efter, på et udsolgt Brøndby Stadion om mesterskabet mod de evige rivaler fra F.C. København.

Det endelige opgør

Kampen blev i første halvleg en rodet affære hvor det virkede som om det unge Brøndby-hold ikke rigtigt kunne finde på plads. Nerverne sad uden på trøjen, men med rokader i pausen gjorde at hjemmeholdet for alvor fik sat gang i det offensive spil. Mattias Jonson havde en kæmpe chance, men lige meget hjalp det. Det der bare ikke måtte ske, skete, i dommerens umådeligt lange overtid scorede københavnerne, og fik dermed de tre point der gav F.C. København det bedst mulige udgangspunkt inden forårets sidste kamp.

Skuffelsen var enorm på Brøndby Stadion hvor holdet med en sejr havde kunnet sikret sig mesterskabet, men nu måtte lade det være op til egen formåen og lidt hjælp fra F.C. Københavns sidste modstander i kampen om mesterskabet. Over 7 måneder var der gået uden nederlag til de blå-gule, og da det så kom, var det i den eneste kamp det ikke måtte ske i.

I sæsonens sidste kamp endte det der kunne have været den fuldendte mellemsæson for Brøndby IF. F.C. København vandt hjemme 4-1 over AGF, mens Laudrups Drenge tabte til det kommende 1. divisionshold fra Silkeborg. Sølvmedaljerne blev hængt om halsen på Brøndbyspillerne, men det der mest skinnede var skuffelsen i øjnene på de blå-gule.

En mellemsæson?

Michael Laudrup og Per Bjerregaard havde inden sæsonstarten proklameret at sæsonen 2002-2003 var en mellemsæson; holdet skulle bygges op fra grunden med det nye trænerteam og det var udviklingen af holdet fokus lå på. Efter den værste skuffelse havde lagt sig kunne alle dog konkludere, at holdet havde haft en formidabel sæson med sejr i pokalfinalen og sølvmedaljer. Med den nye spillertilgang i løbet af sommeren tegnede fremtiden sig meget spændende på Vestegnen

Sommeren endte dog alligevel med et dansk mesterskab. For første gang nogensinde lykkedes det for det talentfulde damehold at hjemtage mesterskabspokalen til Brøndby IF, foran de mangeårige vindere Fortuna Hjørring. Tre års meget hårdt arbejde med dameeliten i Brøndby havde givet fuldt afkast.

Sommeren blev kort, og inden nogen fik set sig om, var der igen åbent hus arrangement på Brøndby Stadion inden sæsonstart. 1.200-1.300 håbefulde fremmødte så efterårets hold med de nye spillere Andreas Jakobsson, Karim Zaza og Thomas Hansen der var oprykket fra U-truppen.

Sæsonstart

Sidst i juli startede turneringen med kampe mod de to oprykkere fra hhv. Frem og Herfølge. To kampe der bare skulle vindes for ikke at komme under pres allerede fra starten af sæsonen. Det er dog ikke det nemmeste at møde to topmotiverede hold, i starten af en sæson hvor de er meget opsatte på at bevise deres berettigelse i den bedste danske liga. Ikke desto mindre lykkedes det at hive to fortjente sejre hjem, og stilen fra foråret blev fulgt med underholdende og angrebsivrigt fodbold. Forventningerne til Brøndby IF var store efter den meget fornemme præstation i foråret, og alle levede op til de øgede krav.

I midten af august var tiden kommet til de europæiske turneringer, hvor Brøndby IF var med i kvalifikationen til UEFA Cup?en. Første modstander var Dinamo Minsk, der var et ubeskrevet blad i dansk fodbold. Brøndby IF har dog tidligere brændt næsen mod østeuropæiske hold, men samlet set burde holdet kunne klare sig videre.

Dagen inden den vigtige kamp, kunne offentliggørelsen af halvårsregnskabet vise at Brøndby IF ikke alene var på rette spor sportsligt, men også økonomisk. Resultatet viste et overskud på 2. mio. kr., og det var en stolt Per Bjerregaard der kunne gøre status over det foregående år. Lige så vigtigt var det også at tilliden til fremtiden gennemsyrede klubben fuldstændigt, og alle arbejdede mod at skabe grundlaget for det storhold der tegnede sig i Michael Laudrups kort.

Succes i Europa

Succesen fortsatte da også da holdet dagen efter kunne sende det hviderussiske hold hjem med et nederlag på 3-0. Da kampen på udebane sluttede med en fornem 2-0 sejr, kunne Brøndby IF melde sig under fanerne i UEFA Cup?en med en samlet 5-0 sejr. I den hjemlige liga gik det også som forventet, lige indtil F.C. København igen gæstede Brøndby Stadion.

Lige som den tidligere kamp i foråret blev det en meget lige kamp, dog med en overvægt af chancer til det blå-gule hjemmehold. Chancerne blev dog ikke udnyttet, og en mislykket tæmning fra anfører Per Nielsen gave københavnerne den ene mulighed i kampen der skulle til for at score det enlige mål der afgjorde kampen. Det var dog en smilende cheftræner der bagefter kunne møde pressen, og udtrykke tilfredshed med holdet, spillet og den udvikling han havde været vidne til siden de to holds sidste møde. Der var ingen tvivl om at Laudrups tropper var på vej i den rigtige retning, hvilket resten af efteråret tydeligt skulle bevise.

Første runde i UEFA Cup?en ventede lige om hjørnet, og endnu engang gav lodtrækningen et ukendt østeuropæisk hold muligheden for at ekspedere Brøndby IF ud, men ligesom mod Dinamo Minsk, viste de blå-gule at man havde lært af tidligere tiders overmod. Med stor tålmodighed fik holdet spillet de to kampe nærmest uden at give Victoria Zizkov fra Prag en eneste målchance, og da Brøndby IF scorede både ude og hjemme, var billetten til anden runde sikret.

Samtidig havde kampen i Prag igen vist at Brøndby har Danmarks ubetinget bedste tilskuere. Over 1.000 blå-gule tilskuere leverede en fantastisk stemning i den tjekkiske hovedstad, og for Per Nielsen & Co. var det nærmest som at spille på hjemmebane. Ydermere betød sejren at Brøndby IF kunne se frem til sin europæiske kamp nr. 100 i den kommende runde.

På de hjemlige himmelstrøg gik det også over al forventning. I efterårets første 12 kampe havde Brøndby IF kun lukket fire mål ind, men i hjemmekampen mod FC Midtjylland blev den statistik ødelagt på den underligste vis. I en kamp hvor Brøndby IF havde 75 % af spillet og en enorm mængde af chancer lykkedes det alligevel for modstanderen fra pokalfinalen at vinde 3-1. Hævnen var sød for midtjyderne, der dog måtte erkende, at alene set på spil og chancer, var sejren ikke fortjent.

Gensyn med Ebbe Sand

Ved lodtrækningen til anden runde af UEFA Cup?en blev en kanin trukket op af hatten. Den kommende modstander viste sig at være ingen mindre en Schalke 04 med den tidligere Brøndbyspiller Ebbe Sand i spidsen. En stor mundfuld, men på ingen måde uoverkommelig. Det tyske hold havde gennem længere tid været inde i en scorings- og resultatmæssig krise, hvorimod de blå-gule stadig var inde i en fantastisk udvikling.

November stod for døren, og med to nederlag, to uafgjorte kampe, og hele 12 sejre i efterårets 16 kampe, var de blå-gule godt rustet mod de store udfordringer der ventede i den kommende måned. På tre dage skulle Brøndby IF spille den vigtige udebanekamp mod Schalke 04 og hjemmebanekamp mod F.C. København. Laudrups drenge havde efterhånden fået opbygget et solidt forspring til de øvrige hold i SAS Ligaen, med undtagelse af Esbjerg fB der var de eneste der formåede at hænge på i toppen.

Kampen i Schalke blev en understregning af at Brøndby IF er det hold med den største og mest engagerede fanskare. 2.000 af de blå-gule supportere tog turen til Tyskland for at støtte deres hold, hvilket er enestående i dansk fodbold. De kunne da også se Andreas Jakobsson bringe deres helte i front i det 34. minut, men lige meget hjalp det. Ebbe Sands nye konkurrent i front, Mike Hanke, scorede to flotte mål, men udgangspunktet var slet ikke dårligt før Brøndby IF?s jubilæumskamp nr. 100, der skulle fejres på hjemmebane.

Inden kampen kunne Brøndby IF med glæde opjustere forventningerne til 2003. Stormen på økonomien var redet af, og selskabet kunne nu melde ud at den sportslige succes blev bakket op på den økonomiske side, og efter et par år med underskud forventede man nu et overskud i størrelsesordnen 3-4 mio. kr.

Kampen mod F.C. København tre dage efter kampen i Tyskland skulle nu vise hvor langt holdet var nået. Et nederlag i det tyske efter en hård kamp, og ikke længe efter storkamp på Brøndby Stadion, spørgsmålet var nu om spillerne kunne leve op til de store forventninger der var til holdet, både internt og eksternt. Hvis der var nogle der tvivlede, blev den tvivl gjort alvorligt til skamme.

En forrygende kamp blev igen styret af det blå-gule hjemmehold, og københavnerne kunne kun takke en storspillende Magnus Kihlstedt i F.C. Københavns mål for at kunne trække sig ud af kampen med skindet på næsen. 2-2 endte kampen, men de fleste var enige om at der var forskel på de to hold. Brøndby IF var ubetinget Danmarks bedste hold. Esbjerg fB hængte stadig på i toppen men ellers var der stadig et stort forspring ned til forfølgerne i SAS Ligaen. Næste kamp mod Herfølge blev ligeledes vundet, og dermed var tiden kommet til returopgøret mod Ebbe Sand & Co.

100 kampe i Europa

Den 27. november blev jubilæet afholdt. 100 kampe i Europa, og hvilken en kamp jubilæumskampen skulle gå hen og blive. Optakten var et fuldstændigt proppet Brøndby Stadion, blå-gult fra ende til anden, en tifo fra Brøndby Tifo der har sat nye standarder, ikke alene i Danmark, men i hele Nordeuropa. Selve kampen kan ikke beskrives med mindre man selv var der.

Spænding, intensitet og kamp til stregen resulterede i en underholdende kamp hvor Andreas Jakobsson igen viste sit værd og scorede kampen første mål; det mål der gav spillerne yderligere tro på at det kunne lade sig gøre. På trods af et udlignende mål, lykkedes det for Brøndbys andet svenske islæt at score det mål der gav forlænget spilletid. Denne endte uden mål, og de meget trætte spillere kunne se frem til at skulle afgøre kampen på straffespark.

Karim Zaza var kommet tilbage til Vestegnen i sommerpausen, som Danmarks bedste målmand, og den position cementerede han grundigt da han nappede to af de tyske forsøg, et tredje blev sparket over mål, og dermed var sejren gået til de blå-gule i jubilæumskampen. Brøndby Stadion eksploderede med et brøl og jublen ville ingen ende tage, hverken på banen eller på lægterne. Det mange havde set som værende umuligt, tyske Schalke 04 var blevet ekspederet ud af UEFA Cup?en af Brøndby IF.

Et fantastisk efterår

Efteråret blev afsluttet i den hjemlige liga med en sejr og en uafgjort, og det efterhånden trætte Brøndby hold kunne nu gå på en meget velfortjent ferie. De kunne se tilbage på et efterår der slog alle rekorder. Aldrig har et tophold skrabet så mange point sammen efter turneringens første 19 runder, som tilfældet havde været med Laudrups drenge i 2003.

Derudover fortsatte holdet sin enestående rekord med snart 50 udebanekampe i træk hvor holdet havde scoret. Samlet set blev det til 25 kampe i SAS Ligaen og UEFA Cuppen, hvoraf Brøndbyspillerne vandt de 19, mens det blot blev til tre nederlag. Målscoreren er på imponerende 44-15.

Ydermere kan nævnes at årets spiller blev Morten Wieghorst, årets træner Michael Laudrup, årets mål blev scoret af Peter Foldgast, Thomas Kahlenberg fik debut i rødt og hvidt, ligesom Brøndby IF generelt set stadig var storleverandør til de forskellige danske landshold.

Meget kan man sige om 2003, men en ting er sikkert; da året gik på hæld kunne alle i og omkring klubben se tilbage med stolthed over de resultater Brøndby IF leverede. Det er dog ikke det væsentligste, forventningerne til det kommende år overstiger forventningerne til øvrige år. Michael Laudrup har fået skabt grundlaget til noget kæmpe stort, 2003 var bare begyndelsen, nu venter mesterskabsduellen i 2004, fortsat UEFA Cup-deltagelse, og meget andet.