1985
Danmarksmester!!!
Brøndby IF bliver den yngste klub nogensinde, der vinder et dansk mesterskab i 1985. Titlen sikres allerede på fjerdesidste spilledag. En drøm er gået i opfyldelse. Sejren bliver fejret med kæmpe festivitas i en stort set fyldt Brøndby Hal.
Både økonomisk og sportsligt er Brøndby IF godt med i kraft af mange små og en del store sponsorer. Som resultat heraf skabes et epokegørende initiativ i dansk fodbold forud for den kommende sæson.