Livet som Masterclass-talent: Joel Kabongo

Det kræver fokus og hårdt arbejde at slå igennem i fodboldverdenen – allerede fra en ung alder. De første skridt i karrieren stiller store krav til de unge talenter, der knokler for at finde vej til Brøndby IF’s Superligahold, men hvor meget påvirker det familien, hjemmet og hverdagen?

"Fodbold i Brøndby" dykker ned i livet som Masterclass-familie og sætter fokus på Joel Kabongo. Den 16-årige midterforsvarer har netop forlænget sin kontrakt med Brøndby IF - læs mere her.

Bragt i "Fodbold i Brøndby"-avisen september 2014

Solstrålerne fra den skyfri himmel reflekteres i græsstråene på bane 2. De nærmest skinner. Det samme gør 16-årige Joel Kabongo, når han på kampdage træder ind på netop denne bane som en del af Brøndby IF’s U17-ligamandskab. Med tiden vil han ind og skinne på Brøndby Stadion, som ligger blot en forsvarsclearing herfra.

Vejen fra bane 2 og Brøndby Masterclass til Brøndby Stadion og Superligabold kræver hårdt arbejde. Derfor er opbakningen fra både klubben og familien vigtig, fortæller Joel Kabongo og faren Christian, da Fodbold i Brøndby sætter dem stævne denne eftermiddag.

- Joels fodbold fylder meget i vores hverdag. Man bliver nødt til at involvere sig som forælder. Det betyder kørsel, sørge for at han har det godt, sørge for kost og logi, motivere til at skolen passes. Der er mange ting. Meget mere, end man render rundt og tror, fortæller Christian Kabongo.

Det hele bliver præsenteret med et stort smil. Både bevægelserne og stemmeføringen er rolig. Selvom hverdagen er travl, er der ikke noget stress at spore hos hverken far eller søn, som nu har taget plads på bænken på bane 2 for at fortælle om livet som Masterclass-familie.

Betyder det, at hele familien spiser efter, hvad der er godt for din karriere, Joel?

Joel: Ikke altid, men mine forældre tager hensyn med hensyn til kosten, så jeg har nok energi. Der er også altid de rette ting på lager derhjemme. 

Christian: Indirekte påvirker det på den måde, at så får vi pasta nogle bestemte dage. Der skal altid være frugt i huset, så helt automatisk bliver vores familielager mere sundt. Joel skal spise det rigtige, og ofte vil vi ryge med i puljen. Men et af de steder, hvor vi virkelig kan mærke det, er vores ferier.

Hvilke ændringer er det sket i forhold til ferierne?

Christian: Ferie handler selvfølgelig om at koble af, men Joel har jo nogle træningsprogrammer med, som han skal holde kørende. Så løber og træner jeg med ham. På den måde kan jeg være støttende og motiverende, mens jeg også selv får rørt mig. Når vi er ved poolen, så aftaler vi at tage nogle baner og svømme om kap, og så kan vi slappe af i poolen bagefter. Før i tiden sprang vi direkte til ”vandlegen”, men nu træner vi lige lidt først.

Joel: Der er flere fordele ved det. For det først bliver jeg presset, når min far er med, og dernæst kan det godt blive lidt trist at løbe alene hele tiden på en ferie. Nu kan vi ligge og presse hinanden lidt, og det giver lidt ekstra. Jeg er vant til at være i gang hele tiden, så jeg kan næsten heller ikke få mig selv til at ligge stille i ferien.

Christian: Vi kan også styrketræne sammen. Igen er det en bonus for mig, at jeg også får det gjort, samtidig med at jeg kan støtte Joel. Så det er da indflydelse fra ”projekt Joel”.

Hvordan føles det, at der er så meget af familiens hverdag, der roterer rundt om dig, Joel?

Joel: Jeg synes, at det er helt fint.

Både far og søn bryder ud i et stort grin.

Joel: Der er meget opmærksomhed omkring mig, men de glemmer heldigvis ikke hinanden. Mine søskende forstår godt, at der bliver brugt lidt ekstra tid på min karriere, og det er jeg meget taknemmelig for. Både forståelsen og tiden.

Joel fortæller, at storebror Benjamin er flyttet hjemmefra. Til gengæld bor hans storesøster, der bruger størstedelen af sin fritid som rytter, stadig hjemme.

Christian: Helt bevidst har vi faktisk delt det lidt op. I starten var det jo bare hygge med Joels fodbold, men da det blev mere seriøst, besluttede vi, at jeg skulle tage mig af det fodboldmæssige. Jeg elsker også fodbold. Janni har rollen som støtte hjemmefra og sørger for kosten osv. På den måde er det delt lidt op, så der også er tid og overskud til Joels storesøster. Det er vigtigt for os at støtte Joel i jagten på fodbolddrømmen, men det er også vigtigt, at der er plads til hele familien. Det er vores model, og det har fungeret meget godt.

Hvordan har I fundet ud af, hvilken model der fungerer bedst for jer som familie?

Christian: Vi har selvfølgelig suget til os, når klubben og trænerne er kommet med råd. Jeg er idrætslærer, så jeg har også viden om kost og træning, men vi har også lyttet til de andre familier herude. Det er en ny verden for os, så vi har været meget åbne for inspiration og andres erfaringer. Der er mange modeller, men så tager vi tingene ind og tilpasser det til vores familie. 

Hvordan passer fokus på karrieren ind i resten af den hverdag, du gerne vil leve?

Joel: Jeg vil gerne se både familie og venner, men der er ting, jeg ikke når at få med. Det er jeg helt afklaret med, for sådan vil det være resten af min karriere, hvis jeg slår igennem. Når det er sagt, så er min familie god til at tilpasse tingene, så fodbolden ikke kommer så meget i vejen.

Christian: Vi gør, hvad vi kan, for at Joel kan være med i familiearrangementer. Så må fødselsdagene holdes lidt skævt, så det passer med hans kampe. Nogle vil formentlig sige, at det må man så bare vælge fra, men vi forsøger at gøre den del af hverdagen så almindelig som muligt.

Hvor meget tid bruger I egentlig på fodbolden, og hvor meget tid er der tilovers til ”det almindelige liv”?

Christian: Det ved jeg faktisk ikke. Det er blevet en integreret del af vores hverdag, så det gør vi bare. Vi bruger som sagt også tid på min datter og rideskolen, men det glider ligesom bare i forhold til de rytmer, vi har fået bygget op. Nogle forældre kører også til Jylland, men vi ser de kampe, der bliver spillet på hjemmebane eller tæt på Brøndby. Det har vi valgt, fordi vi også har vores eget liv, hvis man kan sige det sådan, men vi støtter rigtig meget. Det bliver vi ved med, så længe Joel er glad for at spille.

Så er det næste spørgsmål jo oplagt: Er du glad, Joel?

Joel: Det er jeg. For at spille fodbold og for at være i Brøndby. Det er en rigtig god klub for mig. Fantastiske trænere og tillid fra klubben, så det kunne ikke være bedre. Familiemæssigt har vi fundet en god rytme, hvor det hele kan passes ind, så jeg er i hvert fald meget glad.

Christian: Vi kan mærke, at klubben rigtig gerne vil Joel, og det giver os ekstra lyst til at bruge meget tid på det som forældre. Vi er i en fase, hvor Joel har valgt at gå all-in på fodboldkarrieren, og det betyder, at vi som familie må sige ja eller nej. Vi har valgt at sige ja, og så må vi hjælpe, så godt vi kan. Derfor er det også dejligt at mærke, at klubben også investerer massivt i at få formet og udviklet spillerne.

Joel: Familien støtter på en god måde. Min far kan sagtens komme med feedback efter en kamp, men han står ikke og skriger på sidelinjen undervejs. Han kan godt gå lidt til mig, men jeg ved, at han gør det, fordi han elsker mig. Vi taler rigtig godt sammen – også når det handler om fodbold.

Hvordan passer skolelivet ind i hverdagen som Brøndby-talent?

Joel: Jeg er lige startet på en 10. klasseskole, som klubben samarbejder med (Uddannelsescentret Nygård, red.).  Næste år regner jeg stærkt med at begynde på den treårige HF-eksamen, som Dario Dumic blandt andet har gennemført. Det lyder rigtig spændende, og forløbet passer ind i fodboldkarrieren.

Christian: Vi snakkede om det derhjemme, og vi var alle enige om, at det lød rigtig godt med de her tilpassede uddannelser, som Brøndby samarbejder med. Som forældre er det selvfølgelig også vigtigt, at vi kan se, at Joel kan passe skolen ved siden af.

Joel: Man ved aldrig, om det lykkes med fodbolden, så jeg vil gerne have en uddannelse imens. Nu bliver mit skema tilpasset fx morgentræningen, så min skolegang er fleksibel.

Christian: Jeg tror også på, at skolegangen kombineret med træningen vil gøre Joel til en endnu stærkere fodboldspiller. At hans hjerne også bliver udfordret på andre måder. 

Hvordan har hverdagen som talentfamilie samlet set levet op til jeres forventninger og forestillinger?

Christian: Jeg frygtede det værste. ”Slut med fødselsdag” osv., men det er ikke så galt igen. Man kan godt planlægge sig ud af det. Det sluger meget tid, men det kan godt gå op, hvis man snakker om tingene.

Joel: Jeg har hele tiden kørt på og tænkt, at det nok skulle gå. Selvfølgelig misser jeg nogle ting, men det kan jeg sagtens klare. Jeg har en drøm, og jeg tror på, at jeg kan nå den. Det er det, jeg knokler for.

Joel Kabongo
Født: 5. april 1998 (16 år)
Position: Midterforsvarer
Hold: Brøndby IF’s U17-ligahold

Du kan læse hele "Fodbold i Brøndby"-avisen på din mobil, tablet eller computer ved at klikke her. Artiklerne stiller skarpt på Johan Elmander, Albert Capellas, fysisk træner Ahron Thode og Daniel Aggers hjemkomst.