Talenterne fortæller: Det betyder fællesskabet

I sidste uge satte daglig leder i Brøndby Masterclass, Christian Larsen, ord på det særlige fællesskab, som danner fundamentet for ikke blot kulturen, men det daglige talentudviklingsarbejde på vores akademi.

Men hvad betyder vores klubværdi helt præcis for det at være ungdomsspiller i Brøndby Masterclass? Og hvordan styrker den individet såvel som holdet? Vores tre U19-spillere Marinus Larsen (ML), Oliver Jeppe (OJ) og Christian Friedrich (CF) fortæller.

Hvordan oplever I kulturen i Brøndby Masterclass?
(OJ) - Kulturen i Brøndby Masterclass handler meget om fællesskabet. Både U15, U17 og U19 styrketræner samme sted.

(ML) - Vi går meget op ad hinanden, og ind imellem træner vi på kryds og tværs, så alle kender stort set alle i Masterclass´ kælder.

(OJ) - Det er primært i ens holds eget omklædningsrum, at vi har fællesskabet, men alle er også gode til at snakke med dem, som er yngre.

(CF) - I omklædningen snakker vi om alt muligt – skolen, weekenden og træningen. Og griner af røverhistorier. Dem bliver der fortalt mange af.

(ML) - Det sociale i omklædningsrummet er en del af at spille fodbold. Det er bare noget helt specielt, især her i Brøndby IF, hvor vi er gode til at dyrke fællesskabet.

(CF) - Klubben har sat stort fokus på at skabe det her sammenhold mellem spillerne, både mellem årgangene og på selve holdet. Jeg var helt vildt nervøs, da jeg mødte op i klubben første dag, men jeg følte mig velkommen med det samme. Hvis ikke jeg havde følt mig godt tilpas i klubben, havde jeg nok tænkt meget over det, og så var det gået ud over mine præstationer.

Foto: Teis Markfoged.

Fortæl om styrkerummet og miljøet i det
(ML) - Jeg har det faktisk ikke, som om at det er en pligt at lave styrketræning eller udstrækning. Jeg kunne forestille mig, at jeg ville sidde meget og kigge på uret, hvis jeg skulle gøre det alene. Nu gør vi det sammen og snakker undervejs. Det gør det nemmere at få det gjort.

(OJ) - Også efter styrketræningen er slut, kan vi sagtens sidde derinde og snakke, høre musik og have det sjovt i en halv times tid. Det er noget helt specielt. Lidt det samme som omklædningen. Der bliver lavet sjov og ballade, og der bliver fortalt gode historier og hørt høj musik.

(ML) - Det er koordineret, hvem der bruger styrkerummet hvornår, men vi kan alligevel godt ende med at styrke samtidig som U17 og U15. Så taler vi sammen eller laver sjov.

(OJ) - På holdet har vi snakket om, at vi som U15-spillere selv ikke turde snakke med U19-spillerne - heller ikke da vi styrkede.

(ML) - Vi turde næsten ikke kigge på dem.

(OJ) - Men jeg føler faktisk, at vi har lært af vores U15-tid. I dag giver vi dem tit en high five og siger: ”Hey, god træning”.

(ML) - Vi synes, at U15-spillerne nu har fået mere selvtillid og tør snakke til os, selvom der selvfølgelig er et hierarki, og nogen af dem har det på samme måde, som vi havde.

(OJ) - På et tidspunkt kom jeg gående ned ad gangen og kiggede på dem for at se, om de kiggede på en. Der var en del af dem, der kiggede ind i væggen. Det er ikke direkte vores ansvar, at U15-spillerne har det godt, men det skader jo ikke at give dem et smil og sige hej.

(OJ) - Jeg tror, at det kan gøre, at alle tør lidt ekstra nede i styrkerummet. Når der kommer en U15-spiller, og jeg hilser på ham, så tør han godt lave en øvelse, som måske ser lidt mærkelig ud. Ellers ville han have ventet på, at jeg var gået, og så ville han måske ikke have nået at lave øvelsen.

Christian Friedrich. Foto: Robert Hendel.

Hvordan kommer det til udtryk, at klubben sætter fokus på fællesskab?
(OJ) - Vi mærker, at det er et stort samtaleemne. Det betyder meget for hele staben. Vores cheftræner, Christian Sørensen, går eksempelvis meget op i, at vi ankommer sammen på banen og går sammen ind. Det er regler.

(ML) - Vi hører tit ordet ”fællesskab” fra trænerne. I alt fra evalueringsmøder, under træning på banen og til oplæg inden kamp. At vi skal stå sammen som hold, og at vi gør det bedst i et fællesskab. Hvis der kom en ny spiller i morgen, ville han kunne regne ud, at vi altid venter på hinanden.

(CF) - På kældervæggen hænger der også stickers så som ”Sammenhold” og ”Leave your ego here”. Det er små remindere om, at du skal huske fællesskabet. Ordene har været med til at skabe et miljø. Når jeg kigger på dem, får de mig til at tænke over, hvordan jeg er i fællesskabet.

(CF) - Udover møderne har vi forskellige arrangementer. I sommer var vi på en overlevelsestur. Her kom sammenholdet og fællesskabet meget i spil, fordi vi lavede en masse samarbejdsøvelser, som var fysisk og mentalt hårde for os alle sammen. Vi overskred nogle grænser, og derigennem fik vi nye sider af hinanden at se. Så vi lærte hinanden bedre at kende på det personlige plan. Det styrkede fællesskabet på U19-holdet helt enormt.

Styrkerummet i Masterclass´ kælder

Hvordan hjælper fællesskabsværdien jeres udvikling på banen?
(CF) - Man tør godt lave fejl til både træning og kamp, fordi man ved, at man uanset hvad vil blive bakket op af alle. Så får man bare et ”kom igen. Det sker”. Vi har en forståelse af, at vi skal turde fejle. Ellers kommer vi ikke videre. I kamp skal vi prøve de ting, som vi arbejder på til træning, for at udvikle os.

(CF) - Vi giver også hinanden rimelig meget feedback under træning, også imellem de forskellige øvelser. Så går man lige hen og siger: ”Den aflevering var pisse godt spillet. Lav flere af dem”. Eller: ”Prøv lige at lægge afleveringen lidt mere foran mig”.

(ML) - Vi kender hinanden relativt godt og ved, hvordan vi skal give hinanden feedback. Og gennem møderne og overlevelsesturen ved vi også, hvordan vi skal modtage feedback. Det kan være svært, hvis man er uenig i feedbacken, men der skal man bare sluge sin stolthed.