Sejr over Fortuna Hjørring

03.10.2022 11:01

Søndag eftermiddag kom sæsonens anden udebanesejr, da Fortuna Hjørring blev besejret 2-1 på Nord Energi Arena.

Først halvleg bød på flest chancer til hjemmeholdet, der også kunne gå til pause foran 1-0.
I slutningen af første halvleg tog Fortuna Hjørring et hjørnespark, og indlægget endte for fødderne af Sara Holmgaard der kunne spark værterne i front.

Anden halvleg var bedre for de blågule, der fik mere spilovertag og tro på tingene.

Blot fem minutter inde i anden halvelg fik Anna Welin reduceret til 1-1. Efter flot aflæg fra Louise Winter, blev bolden sendt over i det lange hjørne uden chance for Fortuna-keeperen.

I det 78. minut blev Natalia Wróbel sendt i dybden af Laura Hermann, og med en smart finte fik hun sat Fortuna-backen, og lagt bolden over i det lange hjørne med venstrebenet.

Der blev ikke scoret yderligere i kampen, og holdet tog derfor tre vigtige point.

Der er landsholdspause nu, og derfor er næste kamp i Gjensidige Kvindeliga først 14. oktober kl. 19:00.
Her kommer FC Nordsjælland på besøg på Bane 2. Du kan købe billet til kampen her.