Tæt på talentet: Mød August Carlsson fra U19

Bolden kommer trillende imod ham. Han står umarkeret i feltet foran straffesparkspletten, og vejen til venstre side af FC Nordsjællands net er præcis så fri, som han selv er. En hård inderside med venstrebenet, og alt eksploderer. U17-spilleren August Carlsson har bragt Brøndby IF foran i pokalfinalen for U19. Syv måneders skadepause er definitivt fortid.

- At lave det mål var en kæmpe stor forløsning. Jeg havde glædet mig utrolig meget til den aften. I så mange måneder havde jeg været skadet og tænkt: ”Nu skal du fandeme vise dem, når du kommer tilbage”. Nu gjorde jeg det.

Men hvad er historien bag comebacket fra skaden, og hvorfor har August valgt Brøndby Masterclass som sin vej til målet om en professionel fodboldkarriere?

- Min far har fortalt mig, at jeg startede med at spille fodbold, fra da jeg kunne gå. Jeg spillede med ham og min storebror Johan i haven og på boldbanerne. Det elskede jeg. Så da mine venner i 0. klasse startede i Herfølge Boldklub, tænkte jeg, at det skulle jeg også.

August havde allerede hundredvis af fodboldtimer i benene, da han som seksårig blev meldt ind i Herfølge Boldklub. Her blev han en del af et klassisk forældredrevet hold, hvor glæden ved fodbold og kammeratskabet var i fokus.

Træningerne i klubben var imidlertid ikke nok for August.

- Jeg trænede meget med min storebror i haven. Han har også spillet elitefodbold, så jeg har set meget op til ham. Når vi ikke skulle træne eller spille kamp med klubben, tog vores far os næsten hver weekend over på boldbanerne for at lave skudtræning og konkurrencer. Det var bare sjovt og hyggeligt. Min bror og mine forældre har betydet vildt meget for, hvor jeg er nu.

Brøndby IF ringer
De efterhånden utallige timer med bolden gav langsomt pote for August, der som U13-spiller i Herfølge Boldklub blev rykket op på HB Køges elitesatsende U14-hold (klubberne har fælles ungdomshold fra U14 og opefter). August havde udviklet sig, og det samme havde fodbolden.

- Det var et stort skridt for mig at komme op på årgangen over. Også, fordi jeg skulle spille med nogle spillere, som jeg ikke rigtig kendte. Så det gik fra at være noget, som jeg gjorde for sjov og for at være sammen med vennerne, til at være noget, som jeg gjorde, fordi jeg virkelig brændte for at blive bedre til fodbold.

Læderbolden var blevet omdrejningspunktet i Augusts liv. Men selvom han nu prøvede kræfter med bedre spillere og trænere, løb han stadig rundt i haven og tænkte på, om han kunne få chancen for at blive testet og trænet på et endnu højere niveau.

Og en dag i foråret mod afslutningen af U14-sæsonen havde Augusts far Bo så spændende nyt at fortælle sin søn på vej hjem fra træning. Head of Talent og daglig leder i Brøndby Masterclass Christian Larsen havde ringet og bedt familien om et møde – et møde, som fandt sted nogle dage senere på Brøndby Stadion.

- Jeg følte, at det var en helt vildt varm velkomst. Jeg kan huske, at min mor sagde: ”August, det her virker godt”. Det var det første, hun sagde, da vi kom ud fra mødet. Det gjorde indtryk på mig, fordi jeg ikke kunne sætte ord på, hvad jeg mærkede. Men jeg kunne mærke, at her følte jeg mig velkommen.

Men hvordan overbeviste Christian Larsen så helt præcist den 13-årige August om, at hans fodboldfremtid nød bedst af at ligge i Brøndby Masterclass?

- Han sagde, at de i klubben var overbevist om, at jeg godt kunne være med, og at de troede på mig. Og så kan jeg huske, at han viste mig nogle ting, som han syntes, at jeg kunne arbejde på. Jeg syntes, at det var rart at få at vide, fordi jeg virkelig brændte for at blive bedre. Jeg følte, at der var en plan for mig. Og de sagde ikke bare, hvad jeg skulle blive bedre til, men også hvordan jeg skulle træne mig til det.

- Han fortalte mig også, at når man spiller i Brøndby IF, så er det også vigtigt, at man fungerer som person, og at man ikke skaber splid i omklædningsrummet. Det var vigtigt for dem, at jeg havde det godt på holdet. Det syntes jeg også var rart at vide, at det betød noget for dem.

Endnu en varm velkomst
Familien meddelte Christian Larsen, at de ville tænke over hans tilbud, men bilen havde end ikke tilbagelagt vejen hjem til Herfølge, før August var nået frem til sin beslutning. Efter sommerferien skulle han spille i Brøndby IF.

August spillede sæsonen færdig i HB Køge, inden han så i sommeren 2018 troppede op til sin første træning på Brøndby IF´s nye U15-hold.

- Det levede op til det, som jeg havde fået beskrevet af Christian Larsen. Jeg kan huske den første dag, jeg kommer ind i omklædningsrummet. Jeg går rundt og hilser, og folk siger, at de har glædet sig til, at jeg kom. Jeg blev vist rundt, og jeg gik ikke bare alene ud til træning. Jeg gik i en stor gruppe, hvor jeg talte med dem alle sammen. Det synes jeg var helt vildt fedt.

Også de mere sportslige ord fra mødet blev til virkelighed. Christian Larsen havde blandt andet udpeget Augusts fysik som et muligt punkt for forbedring, og derfor blev teenageren stille og roligt introduceret til koordinations- og styrketræning. Derudover arbejdede August også med vores klublegende John Ranum.

- Jeg gik stadig i skole i Køge, så jeg var ikke med til morgentræningerne, men jeg havde nogle eftermiddagstræninger på de dage, hvor jeg havde tidligt fri. Der trænede jeg med John Ranum, hvor vi arbejdede med nogle af de ting, som vi havde talt om, og som han også havde set og syntes, at jeg skulle blive bedre til. Så det gik fuldstændig, som Christian Larsen havde lovet.

Den gode pause
Med skiftet til Brøndby IF fortsætter August sin udvikling. Han bygger langsomt på fysisk og forbedrer særligt sine evner i presspillet. Han skriver under på sin første kontrakt og får masser af spilletid som både U15- og førsteårs-U17-spiller, men på omtrent dette tidspunkt sidste år går det galt.

August, som i forvejen kæmper med rygproblemer, får under en kamp et vrid i ryggen, der skal holde ham ude i resten af 2020. Omkring årsskiftet er den løbestærke midtbanespiller ved at være tilbage. Desværre rammer uheldet igen. Under en træning får August et vrid i knæet, der koster et forstrakt ledbånd og yderligere to måneder i Masterclass-kælderen.

I tiden under skaderne modtager August opbakning fra både venner og forældre, hvor særligt én episode skal kendetegne hans forløb i kælderens styrkelokale.

- En dag på vej til træning, hvor jeg bare skulle løbe og cykle, sagde jeg: ”Far, det her orker jeg seriøst ikke”. Så svarede han: ”En pause kan nogle gange være god. Nogle gange kan det være godt at træde lidt væk fra det og se hele billedet”. Det forstod jeg slet ikke der og sagde bare: ”Ja, ja”. Men jeg kan nu se, at pausen gav mig et helt nyt syn på min fodbold.

Augusts far viste sig at have en pointe med sit positive syn på sønnens ufrivillige pause.

- Det var virkelig hårdt at blive taget væk fra fodbolden. Men på en eller anden måde udviklede jeg mig meget i den periode. Jeg fik tid til at lægge på fysisk, hvilket jeg måske manglede lidt. At være væk fra fodbold giver også en helt vild sult for at komme tilbage. Jeg har trænet meget hårdere og meget mere målrettet, efter jeg kom tilbage på banen, fordi sulten virkelig havde bygget sig op.

- Jeg fik også tid til at se videoklip og virkelig finde ud af, hvad jeg er god til, og hvad jeg skulle arbejde mere på. Så da jeg kom tilbage, følte jeg mig meget mere moden som person, men også som spiller på banen. Det var nu tydeligt for mig, hvad jeg skulle gøre, når jeg fik bolden. Så jeg synes, at jeg i skadesperioden har rykket mig helt vildt meget, selvom jeg har været taget væk fra banen.