Verbatim GmbH ny international co-partner hos Brøndby IF Women

07.10.2021 11:34

Verbatim GmbH ny international co-partner hos Brøndby IF Women.

Verbatim opererer i 60 lande og er et 50 år gammelt firma. Verbatims produkter er globalt anerkendt og porteføljen omfatter optiske lagermedier, USB-drev, hukommelseskort, harddiske, Solid State Drives (SSD'er), mobiltilbehør og filamenter til 3D-udprintning.

Om samarbejdet siger
Forretningsfører Michael B. Espersen:

- Vi er rigtig glade for, at et stort internationalt firma som tyske Verbatim også ser muligheder i at være partner for Brøndby IF Women og klubbens pigeelite-afdeling, og håber fremadrettet at også andre internationale virksomheder kigger vores vej.

Verbatim pryder ryggen på alt træningstøj for Kvindeliga-holdet og pigeelite-holdene, som tæller de bedste pigehold i årgangene U13, U14, U16 og U18.

Verbatim støtter kvindefodbold og E-Sport, som er områder i stor international vækst.

Vi ser frem til et rigtig godt samarbejde med Verbatim og Kim Koldby, som er Nordic Country Manager.