Getty Images

Det sagde vi efter kampen mod AC Sparta Prag

16.09.2021 22:14

Det endte målløst, da vi her til aften spillede 0-0 mod AC Sparta Prag i Europa League. Her kan du læse et samlede overblik over, hvad spillerne og Niels Frederiksen sagde.

Niels Frederiksen

- Rammerne er fuldstændig fantastiske i aften. Vi blev båret frem i en fantastisk ramme, som vores fans skaber rundt omkring på stadion. Det er super vigtigt at komme på tavlen.

- Det er nogle gode hold, vi møder, men vi er også et godt hold. Nu har vi fået et point og alting er stadig åbent. Vi skal huske, at hver eneste gang vi spiller de her europæiske kampe, så skal vi spille op i niveau, i forhold til det vi er vant til, og det lærer vi en masse af.

Se hele interviewet med cheftræneren her.

Mads Hermansen

- Det var en hektisk kamp med mange dueller og ikke altid det pæneste spil på bolden, men det var en fed kamp at være en del af. Det var også en fuldstændig vanvittig opbakning, og det var fantastisk at være en del af.

- Jeg tror, der er en, der misser en markering, og så kommer der et hovedstød ude i siden, og så tager jeg. Jeg var lidt nervøs for, at den skulle springe ud til en ny, men den var heldigvis så tæt på mig, at jeg kunne komme over den i anden omgang. Men det er selvfølgelig en dejlig følelse, selvom vi ikke kunne vinde. 

Se hele interviewet med Hermansen her.

Morten Frendrup 

- Jeg synes egentlig, vi er lidt skuffede, at det kun bliver til et point her efter kampen, fordi jeg følte at vi var over dem og sagtens kunne have fået de tre point i dag. Vi har måske ikke de største chancer, men spillet var godt, og vi fightede for hinanden. Men når det så er sagt, så er et point altid noget.

- Vi har en masse optræk til chancer, men ja, vi er ikke helt skarpe nok på den sidste tredjedel. Jeg synes ellers vi løber dem over ende flere steder på banen og så står vi stærkt med vores trebackkæde.

Se hele interviewet med Frendrup her.