Thomas Mikkelsen om vild kulisse: Jeg elsker vores fans

24.10.2021 15:10

Det endte med en Derby-sejr her til eftermiddag, da FC København blev slået med 2-1 på et stemningsfyldt Brøndby Stadion.

Thomas Mikkelsen oplevede sit første Derby, og målmanden var da også særdeles imponeret over kulissen. 

- Jeg elsker vores fans, hold kæft en kulisse de laver, de er for vilde, indleder han. 

- Jeg har jo siddet og set så mange af de her Derbys hjemme foran TV'et, og man må sgu bare sige, at det lever op til det, man har set i fjernsynet. Det var jo vanvittigt, for hold kæft nogle fans vi har. 

Spilmæssigt synes han generelt, at første halvleg var god, mens slutningen af kampen blev en lidt mere rodet affære. 

- Jeg synes, vi spiller en rigtig god og disciplineret første halvleg, hvor det bliver en anelse mere rodet i anden. Vi kommer til lidt større chancer, men det er lidt ærgerligt, de får de mål der. Men man må også bare tage hatten af, for det mål, for det er klasse lavet af Wind, siger han og fortæller om VAR-kendelsen, der gik Brøndbys vej.

- Nu har vi haft VAR lidt imod os et par gange på det seneste, både nede i Glasgow og også mod Vejle, så det var dejligt at se den her kendelse gå vores vej.

Du kan se hele interviewet på Brøndby Indefra.