Getty Images

Optakt: Info og stats om Brøndby IF-FC København

22.10.2021 12:48

Brøndby IF vs. FC København
Brøndby Stadion
13. runde af 3F Superligaen 2021/22

Dommer: Peter Kjærsgaard
Kickoff: 24. oktober kl. 14:00
TV: TV3+
Liveupdate: BrøndbyLive på Twitter 

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Sigurd Rosted, Brøndby IF (ved mild advarsel)
Kevin Tshiembe, Brøndby IF (ved grov advarsel)
Carlos Zeca, FC København (ved mild advarsel) - Zeca er dog skadet
Lukas Lerager, FC København (ved mild advarsel)
Nicolai Boilesen, FC København (ved grov advarsel)

Superliga-form
Brøndby IF: V-U-V-T-U
FC København: U-U-V-T-V

Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
08.08.2021 FC København 4-2 Brøndby IF
16.05.2021 FC København 2-1 Brøndby IF
11.04.2021 Brøndby IF 1-3 FC København
07.03.2021 Brøndby IF 2-1 FC København
20.09.2020 FC København 1-2 Brøndby IF 

Vinkler om kampen
97. møde med FC København
96 gange tidligere har Brøndby IF mødt FC København i Superligaen. Statistikken siger 27 sejre til Brøndby IF, 22 uafgjorte og 47 nederlag samt en målscore på 109-133 set med Brøndby IF’s øjne.

Hjemmestats mod FC København
Brøndby IF’s hjemmebanestatistik mod FC København lyder på 46 Superliga-kampe, og de er fordelt på 18 sejre, 10 uafgjorte og 18 nederlag. På hjemmebane er målscoren 57-54 med Brøndby IF nævnt først.

Målfest senest
Sidst de to klubber mødtes i Superligaen blev der scoret seks mål, hvilket er den mest målrige kamp mellem de to klubber i Superligaen.

Selvmål
Brøndby IF fører 3-2 i selvmål mod FC København i Superligaen. Brøndby IF´s tre selvmål er lavet af Jens Risager og to gange Andreas Maxsø, mens FC Københavns selvmål er lavet af Morten Falch og Denis Vavro.

Udvisninger
Det næste røde kort i en Superliga-kamp mellem Brøndby IF og FC København vil være nummer 15. De første 14 er fordelt på fem røde kort til Brøndby IF mod ni udvisninger til FC København.

Rent bur
Brøndby IF er noteret for et enkelt clean sheet i denne Superligasæson, mens det fem gange er lykkedes for søndagens modstandere fra København at holde rent bur.

Ubesejret stime
Brøndby IF har scoret i deres seneste fire hjemmekampe i Superligaen – og er også ubesejrede i deres seneste fire Superliga-hjemmekampe.

Datoen 24. oktober
Fem gange tidligere har Brøndby IF spillet Superliga på datoen 24. oktober. Tre af kampene er vundet og to af kampene er tabt.

Den første kasse
Brøndby IF har scoret først i 39 af de 96 tidligere Superliga-kampe mod FC København med 24 sejre, seks uafgjorte og ni nederlag som resultat. Omvendt har FC København scoret først i 50 tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i tre sejre, ni uafgjorte og 38 nederlag.

13. spillerunde
Det er tredje gang, at Brøndby IF og FC København tørner sammen i 13. spillerunde af en Superliga-sæson. I 1996 vandt Brøndby IF med 2-1, og i 2012 vandt FC København med 1-0.

Jævnbyrdig formkurve
Brøndby og FC København har hentet lige mange point i de seneste fem Superliga-kampe, hvor begge mandskaber er noteret for et nederlag, to uafgjorte og to sejre.

Målfordeling
Der er scoret 242 mål i Superliga-kampene mellem Brøndby IF og FC København. De er fordelt 101-141 på 1. og 2. halvleg – og hele 23 gange er der scoret i det 90. minut (inklusive tillægstid).

Dommerne
Søndagens dommer er Peter Kjærsgaard. Han har indtil videre dømt 146 Superliga-kampe. De er endt med 54 sejre til hjemmeholdene, 45 uafgjorte og 47 udebanesejre.

Peter Kjærsgaard har dømt Brøndby IF 23 gange i Superligaen. Ni kampe er endt med blågul sejr, otte uafgjorte og seks nederlag – og det med en målscore på 39-35 i Brøndby IF´s favør.

Én gang tidligere har Peter Kjærsgaard dømt et Derby i Superligaen. Det var i august 2018, hvor FC København vandt 3-1 i Parken.

Linjedommere: Jesper Dahl og Steffen Beck Bramsen
4. dommer: Anders Poulsen
VAR: Jakob Alexander Sundberg