Sejr i Herning

21.11.2021 18:55

Der var ikke spillet lang tid, da hjemmeholdet bragte sig foran på et straffespark, men da dommeren fløjtede til pause, funklede 3F Superligaens topscorers navn på måltavlen, og Brøndby IF havde vendt 0-1 til 2-1.

Mikael Uhre var første gang på pletten, da han efter 36 minutters spil hamrede bolden mellem benene på den midtjyske målmand fra en spids vinkel. Og da Simon Hedlund slog et forrygende indlæg ind fra højre side, var Uhre igen på plads og kunne sende sin anden scoring i nettet.

Det blev også den sidste, og vi snupper altså alle tre point i Herning.

Dermed er vi oppe på fem Superliga-sejre i træk, inden vi på torsdag tager imod Lyon på hjemmebane.