Landsholdsoverblik: Disse spillere skal afsted med landshold

18.03.2021 11:20

Den næste landsholdspause er lige om hjørnet, og vi skal igen sende spillere fra seniortruppen af sted med deres respektive landshold. Vi giver dig her overblikket over, hvilke spillere der skal i aktion.

Jesper 'Jobbe' Lindstrøm og Mads Hermansen
Jesper 'Jobbe' Lindstrøm og Mads Hermansen er begge udtaget til U21-landsholdet, der skal til EM-slutrunden i Ungaren og Slovenien. Danmark er i gruppe C med Frankrig, Rusland og Island. Kampprogrammet for Danmark er således:

Frankrig - Danmark
25. marts

Island - Danmark
28. marts

Danmark - Rusland
31. marts

Hvis Danmark går videre fra gruppen, vil næste del af turneringen finde sted 31. maj til 6. juni. 

Hjörtur Hermannsson
Hjörtur er igen udtaget til det islandske landshold, der skal møde hensholdsvis Tyskland 25. marts, Armenien 28. marts og Liechtenstein 31. marts. Det er alle tre kampe i UEFA VM-kvalifikations gruppe J, hvor Rumænien og Nordmarkedonien også kæmper for at komme til VM.

Anis Slimane
Anis er blevet udtaget til det tunesiske landshold, der står overfor Libyen 25. marts og Ækvatorialguinea 28. marts i deres African Cup of Nations kvalifikations-kampe i gruppe J, der også huser Tanzania. Tunesien fører gruppe J efter fire kampe. Anis står foran sin kamp nummer fem for Tunesien.

Foto: Getty Images