Brøndby Masterclass Samarbejdet søger trænere

30.07.2021 13:16

Brøndby Masterclass Samarbejdet udvider vores engagement og søger derfor dygtige og engagerede trænere, som kan bidrage til udviklingen af vores spillere på ATK+center Brøndby samt andre aktiviteter for samarbejdsklubberne i Brøndby Masterclass Samarbejdet. Du vil indgå i en stærk trænergruppe med andre trænere og den fodboldfaglige ansvarlige for ATK+center Brøndby.

Brøndby Masterclass Samarbejdet (BrMa Samarbejdet) er betegnelsen for vores samarbejdsklubkoncept i Brøndby Masterclass. Samarbejdsklubberne hos Brøndby Masterclass Samarbejdet har en lang række muligheder og tilbud, som er af stor værdi for disse klubber.

Vi forestiller os, at du:
- har UEFA/DBU B-licens
- har trænererfaring med børnefodbold
- kan deltage fast én gang om ugen (onsdag) til træning på ATK+center Brøndby
- har mulighed for minimum ét træningspas i løbet af ugen til en af vores andre aktiviteter
- har spillet fodbold og kan fremvise tekniske færdigheder selv

Vi tilbyder til gengæld:
- personlig og fodboldfaglig udvikling i tæt samarbejde med den fodboldfaglige ansvarlige
- løbende træneruddannelse via trænerkurser i Brøndby Masterclass samt ekskursion
- løn efter aftale

Skulle det være noget for dig, skal du sende din ansøgning til den fodboldfaglige ansvarlige Christian Sørensen på [email protected]. Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af dig selv, træner-cv, trænerlicens, civiluddannelse og job.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest 13. august 2021. Vi afholder løbende samtaler. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Sørensen på 28 18 33 05.