Se den afgørende kamp mod Sparta Prag i Fanzonen

06.12.2021 10:31

På torsdag spiller vi den sidste og afgørende kamp i Europa League-gruppespillet, når Sparta Prag er modstanderen. Opgøret bliver spillet i Tjekkiet på Generali Arena, og selvom der var lagt op til en masse blågule fans på tribunerne, må vi på grund af Corona-restriktioner i Tjekkiet spille kampen uden tilskuere.

Har du stadig lyst til at se den afgørende kamp med andre Brøndby-fans, er der dog råd for det. Fanzonen åbner nemlig dørene og viser kampen, der starter 18:45. Fanzonen er åben fra kl. 17:30.

Når du køber en billet til arrangementet, er der i billetten inkluderet én øl eller sodavand i baren. Husk varmt tøj da kampen i Fanzonen vises udendørs.

Vi glæder os til at se en masse blågule fans til en stor europæisk aften.

Du kan købe din billet til Fanzonen her.