Skipper: Vi kunne mærke fansene

01.03.2020 19:20

Over 16.000 fodboldfans havde fundet vej til Brøndby Stadion på denne første forårsdag, og godt og vel 15.900 kunne tage glade hjem med en sejr, der lød på 1-0 over gæsterne fra Lyngby Boldklub.

Den eneste nye mand i startopstillingen i forhold til forårssæsonens to første kampe var Anton Skipper, der kom ind for den karantæneramte Sigurd Rosted, og forsvarstalentet var tilfreds med både resultat og egen indsats.  

- Vi kunne mærke fansene derude, så det var fedt at kunne give dem en sejr og hullet nullet. Det er også fedt at spille og bidrage med det, jeg kan og kunne give noget tilbage til fansene.

- I første halvleg havde vi lidt svært ved at komme igennem til chancer, men vi ventede på vores muligheder, og det var fedt se Hedlund sparke den ind.

Du kan se hele interviewet med Anton Skipper på Brøndby Indefra, hvor der også er reaktioner fra bl.a. målscorer Simon Hedlund og cheftræner Niels Frederiksen.

Foto: Getty Images