Tungt nederlag mod Panathinaikos

18.08.2016 21:55

Det var en svær opgave, der ventede mod græske Panathinaikos – men den gik til at blive endnu sværere efter to røde kort til Brøndby IF, der måtte slås stort set hele anden halvleg med bare ni mand på banen. Det endte derfor med et nederlag på 3-0 på Apostolos Nikolaidis i Athen.

Kampen startede udmærket for Brøndby IF, der fik tilspillet sig flere hjørnespark i kampens første kvarter, uden at de dog gav bonus.

Trykket på den ungarske dommer var stort fra både det græske publikum og hjemmeholdet, men manden med fløjten virkede ikke så nem at ryste.

De blå-gule havde godt styr på deres modstandere, og kom frem til et par halve chancer uden dog for alvor at blive farlige. Første reelle afslutning kom lige inden drikkepausen midt i halvlegen, der blev indlagt på grund af den stærke varme.

Efter lidt mere end en halv time den i forvejen vanskelige opgave for Brøndby IF endnu sværere, da Svenn Crone modtog sit andet gule godt og måtte forlade banen.

Panathinaikos fik momentum efter udvisningen, og Brøndby IF kom under pres, men da uret rundede 45 minutter, var det stadig ikke lykkedes for hjemmeholdet at komme på tavlen.

Desværre var der tre tillægsminutter, og i det andet af dem slap Marcus Berg fri på kanten af offside og kunne lobbe bolden over Frederik Rønnow til stillingen 1-0 – kort efter blev der fløjtet til pause.

Da anden halvleg gik i gang, havde Alexander Zorniger skiftet Hany Mukhtar ud med Jesper Juelsgård, så der igen var en forsvarsspiller på venstre back.

Panathinaikos kom ud for at fortsætte det store pres på Brøndby-spillerne, og det lykkedes desværre hurtigt at få udbytte af det. Rønnow bliver bedømt til at begå et straffespark, og han blev lige som Svenn Crone præsenteret for det røde kort – dette dog direkte.

Pukki blev ofret, så Mads Toppel kunne komme på banen og hjælpe de resterende otte Brøndby-spillere med at lukke ned.

Straffesparket kunne Toppel ikke gøre noget ved, selv om han gik til den rigtige side.

Med en halv time igen fik Panathinaikos to gode muligheder, men Toppel kom flot i vejen begge gange.

Brøndby-holdet var trykket i bund, men alle mand kæmpede med alt, de havde, og trods anløb til flere store chancer, lykkedes det at holde scoren på 2-0 frem til drikkepausen midt i havlegen.

Efter at have fået fyldt vanddepoterne Panathinaikos med at køre hårdt på, og det var ved at udmønte sig i en scoring med et lille kvarter igen, men stolpen kom i vejen.

Syv minutter senere fik hjemmeholdet dog bolden i nettet igen, hvor Marcus Berg igen slap fri af offsiden og udplacerede en chanceløs Mads Toppel. Værterne pressede på for yderligere scoringer, men kampen endte 3-0. 

Husk, at du kan følge Brøndby IF på Facebook, Instagram (brondbyif_official), Twitter (@BrondbyIF) og Snapchat (brondbyif_snap).