Kahlenberg: Teknisk rigtig flot

16.06.2005 09:40

- Det fungerede rigtig godt med de unge og spillet fungerede rigtig godt i dag. På mange måder en god kamp, og jeg synes egentlig at 2-1 er lidt misvisende. Vi burde have vundet mere, men brændte lidt for mange chancer.

Thomas Kahlenberg er godt tilfreds med 2-1 sejren i Århus.

- Der er god boldsikkerhed i pasningsspillet, og vi får flyttet den hurtigt rundt mellem kæderne og fra side til side. Teknisk var det rigtig flot i dag.

- Jeg er godt nok tilfreds med min egen indsats. Det gik fint med spillet, men fysikken kunne måske godt have været lidt bedre til sidst. Vi spiller dog bedst, og i lange perioder kører vi den rundt i et tempo de ikke kan følge med i.

Sæsonen er snart slut. Med mesterskab og pokaltriumf er opgaven fuldført, og det er noget der gør godt.

- Det var et stort pres at vinde mesterskabet, og det er lettet nu. Det er en dejlig følelse at have vundet det 3 runder før afslutningen, så vi kan spille mere frit. Jeg glæder mig til på søndag, og til at have ferie, runder han af.


Thomas Kahlenberg i nærkamp om bolden

Thomas Kahlenberg er nu noteret for 13 mål i SAS Ligaen, 2 mere end angriber Morten Skoubo.