Masterclass-overblik: Blandede bolsjer i Haderslev og en Derby-sejr

27.04.2021 11:55

Weekendens resultater blev en omgang blandede bolsjer for Masterclass-holdene. Der blev hentet sejre samt en uafgjort og et nederlag, men vigtigst af alt blev der hentet mere erfaring på alle mandskaber.

U19 tog tre point med hjem fra Haderslev
Christian Sørensen U19-drengene var på en hård opgave på udebane i Haderslev, hvor SønderjyskE ventede i U19-ligaen. Og hvor der har været tilløb til sejr og frugt af meget hårdt arbejde, så blev tilløbet i dag til tre point.

- Først og fremmest var det dejligt at vinde. Nu har vi haft to uafgjorte, der har irriteret os rigtig meget, så en sejr på en god og solid præstation et sted, hvor det er svært at spille. Det var en lidt bøvlet kamp, hvor vi vidste, at noget af det, der er nødvendigt mod Sønderjyske, som at tage fat i bolden og spillet, kan godt være lidt svært. Det er en svær bane og et hold, der kommer med meget fysik. Men det klarede drengene rigtig godt.

- Vi har leveret nogle gode præstationer, hvor vi er irriteret over ikke at komme ud med mere, men vi synes også, at vi kamp for kamp har taget nogle gode skridt. Derfor har det været enormt frustrerende ikke at få resultaterne, for spillerne har arbejdet hårdt og lagt på undervejs. Det resultat fik vi så mod SønderjyskE, og det var en forløsning. Det har spillerne kæmpet for og været igennem en periode, hvor de har skulle holde hovedet højt og blive ved med at gøre de ting, vi har aftalt. Det gjorde de også her, og så bliver det altid lidt nemmere, når det bliver stolpe ind i stedet for stolpe ud, lød det fra en glad cheftræner.

SønderjyskE - Brøndby IF 0-1 (0-0)
0-1Mathias Kvistgaarden

Startopstilling:

Mathias Kvistgaarden - Valdermar Kwasniak

Marinus Larsen

Solomon Opoku - Andreas Pyndt Andersen

Oliver Jeppe

Magnus Ravn - Filip Andersen - Cornelius Allen - Hjalte Andersen

Jonathan Ægidius

Bænken:
Lucas Ziegler
Mads Westergreen
Waldemar Kattrup
Louis Christoffersen
Christian Friedrich

U17 måtte tage tomhændet hjem fra Haderslev
Et skifte fra kunstgræs til rigtigt græs og en modstander med masser af fysik blev en svær opgave i weekenden for Sune Jensens U17-hold, der ellers har været rigtig godt kørende.

- Vi kommer over til en kamp, hvor SønderjyskE får gjort det til en kamp, som de gerne ville have det. Det ville vi gerne have vippet over til den anden side, og det var der mange grunde til ikke lykkedes hurtigere, så udfaldet af kampen ender som det gør, fordi kampen bliver spillet mere på deres præmisser i stedet for vores, fortæller Sune Jensen og uddyber:

- Vores fokus var at få fat i bolden og spille med den, så det ikke hele tiden blev afbrudt med et indkast, et frispark, løse bolde og så vide. Det kæmpede vi med de første 20-30 minutter, og det var første kamp på græs. Det skulle spillerne også lige vænne sig til, og så var det en dårlig græsbane, men den slags fodbold skal man også kunne spille. Det har vi ikke gjort længe, og SønderjyskE var gode til det, de gerne ville. Vi får kæmpet os ind i kampen og får en anden halvleg, der er lidt mere på vores præmisser. Men vi har stadig svært ved at få skabt de helt store chancer, fordi vi kæmper med at kunne spille hurtigt nok på deres bane.

SønderjyskE - Brøndby IF 2-1 (2-0)
1-0
2-0
2-1 Oscar Sejrup (straffe)

Startopstilling:

Oscar Sejrup - August Harritsø

Oscar Schwartau

Kasper Larsen - Benjamin Luka Kold Rasmussen

Mikel Durlev

Matteo Grosso - Ludwig Vraa-Jensen - Max Juhl - Kean Tran

Christian Rust

Bænken:
Malthe Schou
Mads Beyer Pasternak
Benjamin Kold
Mathias Jensen
August Carlsson

Tilbage på sporet med en sikker sejr til U15
U15 har under ledelse af cheftræner Kenneth Høier haft en rigtig flot sæson, og der kom endnu en god præstation fra drengene, da de tog tre stensikre point mod SønderjyskE.

- Det var en sikker sejr, og vi var det klart bedste hold, selv om vi havde nogle udfordringer rent taktisk med lige at få udført det, som vi gerne ville. Det gjorde, at vi havde lidt svært ved at bryde igennem og skabe chancer, men det får vi justeret i pausen, og så har vi stort set bolden i resten af kampen.

- Det var dejligt at se tingene lykkes efter justeringerne. Det var vi glade for og stolte af, for det en et svært sted at spille, men vi scorer tre flotte mål, brænder et straffespark og skaber en masse chancer, så vi kan ikke tillade os at være utilfredse. Vi er solide defensivt og skaber masser af chancer, så en god dag på kontoret, siger en tilfreds Kenneth Høier.

SønderjyskE - Brøndby IF 0-3 (0-0)
0-1 Patrick Allentoft
0-2 Waldemar Bjergfelt
0-3 Patrick Allentoft

Startopstilling:

Jonathan Agyekum - Carl-Emil Pedersen - Patrick Allentoft

Gustav Johansen - Mathias Jensen - Adam Claridge Jensen

Lukas Larsen - Erem Øzkul - Philip Søndergaard - Waldermar Bjergfeldt

Lucas Mangaard

Bænken:
Noah Emil Sømmergaard
William Holm
Frederik Engqvuist
Anis Dauti

Pointdeling for 14 i Farum
Kasper Lorentzen og U14-holdet var taget en tur til Farum, hvor de efter pausen fik lidt bedre fat i kampen.

- Det var en svær kamp mod et godt Farum-hold. Vi havde en svær første halvleg, hvor vores pres ikke lykkedes og for mange ting skulle justeres. Derfor var pausen kærkommen.  Vi kommer bedre med i anden halvleg og skaber chancer nok til at score mere flere gange, end vi gør. Med fire store chancer ud over scoringerne er det selvfølgelig ærgerligt, at det ikke blev til mere, men alt i alt var uafgjort et fair resultat mod en godt spillende modstander.

- Næste kamp er et Derby på hjemmebane. Sidst vi mødte dem spillede vi 0-0, så vi arbejder på at forbedre udfordringerne fra vores sidste kamp mod dem, siger træner Lorentzen.

Farum BK - Brøndby IF 2-2 (1-1)
1-0
1-1Alfred Klamer
2-1
2-2 Anton Peters

Startopstilling:

Marcus Pedersen - Alfred Klamer

Adam Choukri

Frederik Konstmann - André Escobar

Ibrahim Figuigui

Oscar Bugge Hansen - Sebastian Rosenwanger - Julius Lockhart - Danial Riaz

Rasmus Eriksen

Bænken:
Aksel Thuelsen
Anton Peters
Konrad Hector

Derbysejr til det yngste hold i Brøndby Masterclass
- Det var en god kamp, hvor vi spillede godt. KB havde bolden meget i starten. De overraskede i starten, for vi havde forventet en anden formation, end den de brugte, så de første fem minutter var de ret farlige og fik spillet sig ned i vores bagrum. Det gav dem et par chancer, som de så ikke fik scoret på. Derefter blev vi bedre i vores pres, og vi holdt meget af spillet på deres banehalvdel. Der fik vi stjålet et par bolde og skabt nogle gode omstillinger og to mål – det ene fra et hjørnespark, som vi vandt efter en omstilling.

- I sidste minut af første halvleg reducerer de til 1-2. Det var lidt ærgerligt, for vi havde kampen fuldstændig under kontrol. De havde bolden mere end os, men de blev ikke farlige med den. Det gjorde vi, når vi havde den, og vi var gode til at spille op gennem kæderne. Vi scorer to hurtige mål efter pausen, og det gav os endnu mere selvtillid. De får reduceret til 2-4 på et straffe i de sidste minutter, men sejren var aldrig rigtig i fare, fortæller Marc Clavera.

KB - Brøndby IF 2-4 (1-2)
0-1 Jacob Brøchner Ambæk
0-2 Jacob Brøchner Ambæk
1-2
1-3 Jacob Brøchner Ambæk
1-4 Jacob Brøchner Ambæk
2-4 (straffe)

Startopstilling:

Jacob Brøchner Ambæk - Viggo Pulsen

Tahir Cevher

Sander Larsen - Gustav Ruby Johansen

Pelle Hoekstra

Adam Danielsen - William Helle - Oliver Hummelshøj - Alexander Jørgensen

Alexander Bejer-Andersen

Bænken:
Ceyhun Humet
Jakub Michalowski
Ali -Al-Najar