Målscorer Uhre: En ambivalent følelse

07.02.2021 23:00

Mikael Uhre stod for vores eneste scoring, da han sikkert sendte bolden i målet fra 11-meter-pletten, og da de 90 minutter var gået, stod der 1-1 på måltavlen.

Efter kampen satte målscoreren ord på en lidt rodet kamp, der dog bød på flere muligheder for scoring.

- Jeg synes, det er en lidt ambivalent følelse. Selvfølgelig er det dejligt at komme tilbage, men når vi kigger på de chancer, vi havde, så skulle vi også have taget alle tre point de sidste 30 minutter. Men vi må arbejde videre, fortalte Uhre, der dog er glad for at se reaktionen efter gæsternes føringsmål.

- Det blev lidt hektisk. Vi får lavet lidt for mange fejl, og vi vinder ikke vores andenbolde. Det sætter sig selvfølgelig på spillet. Efter vi kommer bagud, bliver det meget bedre, og vi hanker op i os selv. Det skulle vi selvfølgelig have gjort før, men det er godt at se, at vi kan rejse os igen, selvom vi kommer bagud.

Du kan se hele interviewet med Mikael Uhre på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images