Niels Frederiksen: Vi slutter kampen bedre

07.02.2021 23:07

Niels Frederiksen kunne registrere sit første uafgjorte Superliga-resultat denne sæson, da opgøret mod AaB på hjemmebane endte 1-1. Og efter to forskellige halvlege var det også en cheftræner med blandede følelser, der kunne sætte ord på kampen.

- En blandet følelse og en lidt irriteret følelse. Jeg synes, at vi misbruger vores mulighed for at spille en god første halvleg og starte med at sætte dem under pres allerede der, for det venter vi jo med at gøre, indtil der mangler 25 til 30 minutter. Det er jeg selvfølgelig utilfreds med, at vi ikke får gjort fra kampens start, fordi det var jo egentlig planen. Selvfølgelig er jeg tilfreds med, at vi kommer igen og tilfreds med at vi slutter kampen bedre. De kæmper med næb og klør, for at vi ikke får scoret til sidst, så det er jeg selvfølgelig tilfreds med.

Du kan se hele interviewet med cheftræneren på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images