Optakt: Info og stats om Brøndby IF - AAB

06.02.2021 14:45

Brøndby IF – AaB
Brøndby Stadion
15. runde - (Grundspillet) 3F Superligaen

Dommer: Morten Krogh
Kickoff: Søndag 7. februar kl. 20:00
TV: 3+
Liveupdate: BrondbyLive på Twitter

Superligaform
AaB: T-T-V-T-U
Brøndby IF: V-V-V-T-V

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
01.11.2020 AaB 2-1 Brøndby IF
19.07.2020 Brøndby IF 0-1 AaB
05.07.2020 AaB 2-0 Brøndby IF
23.02.2020 AaB 3-2 Brøndby IF
18.08.2019 Brøndby IF 2-1 AaB

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Jakob Ahlmann, AaB (ved mild forseelse)
Sigurd Rosted, Brøndby IF (ved mild forseelse)

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 95 mellem Brøndby IF og AaB. Statistikken siger 36 sejre til Brøndby IF, 28 uafgjorte og 30 nederlag samt en målscore på 135-128 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF har forladt banen i taberens rolle i de fire seneste Superligaopgør mod AaB, hvilket er det næst længste nederlags-streak mod AaB i Superligaen. Det længste streak med nederlag fandt sted fra 2006 til 2008, hvor Brøndby IF fem gange i træk tabte til AaB i Superligaen.

Med 1-0-sejren over FC Nordsjælland fordoblede Brøndby IF antallet af clean sheets i denne sæson. Udover nullet mod nordsjællænderne har Brøndby IF også holdt et rent bur mod Vejle Boldklub.

Matchvinderen fra kampen mod FC Nordsjælland, Simon Hedlund, er nu blot et enkelt mål fra at tangere sidste sæsons fem Superligamål.

Kampen mod FC Nordsjælland var Niels Frederiksens Superligakamp nummer 50 som træner for Brøndby IF. Statistikken i de 50 kampe lyder på 26V-8U-16T og med en målscore på 83-61.

Mikael Uhres næste Superligamål for Brøndby IF vil være nummer 20. Han er pt. at finde på 19. pladsen på Brøndby IF's alltime topscorerliste i Superligaen, og Uhre nærmer sig spillere som Mads Jørgensen (21), Thomas Thøgersen (22), Per Nielsen (23), Hany Mukhtar (24) og Mark Strudal (25).

Brøndby IF har scoret først i 51 af de 94 tidligere Superligakampe mod AaB med 33 sejre, 14 uafgjorte og fire nederlag som resultat. Omvendt har AaB scoret først i 38 tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i tre sejre, ni uafgjorte og 26 nederlag.

Brøndby IF har scoret 27 mål i denne Superligasæson, de er fordelt 13-14 på henholdsvis 1. og 2. halvleg.

Brøndby IF har været farligst i det 45. minut i denne Superligasæson, da tre af de 27 mål er scoret i 1. halvlegs sidste minut.

Defensivt har Brøndby IF lukket 19 mål ind i Superligaen. Blot seks af målene er scoret i 1. halvleg, mens de resterende 19 mål er faldet efter pausen.

Skulle der blive dømt straffespark, vil det være det 25, straffespark i Superligakampene mellem Brøndby IF og AaB. AaB er tilkendt 16 styks og otte gange har Brøndby IF fået straffespark. Begge klubber har misbrugt tre forsøg.

Som træner har Niels Frederiksen 18 gange mødt AaB i Superligaen, ingen af de 18 kampe er sluttet 0-0.

Dommerne
Kampens dommer er den 32-årige Morten Krogh. Han har indtil videre dømt 71 Superligakampe fordelt på fem sæsoner.

Morten Krogh har dømt Brøndby IF syv gange i Superligaen. To af kampene er vundet, to er endt uafgjort og de resterende tre kampe er tabt.

Det er første gang Morten Krogh dømmer Brøndby IF mod AaB i Superligaen.