Friske vitaminer i truppen

08.01.2021 14:00

Det er mørkt og koldt, og det kan have indflydelse på immunsystemet, knogler og muskler, hvis kroppen for eksempel ikke får nok D-vitamin. Så for at have helt styr på, at truppens kost- og vitamintilskud passer individuelt til spillerne, har vi indgået et samarbejde med firmaet Læge og Familie K/S.

- Spillerne anvender nu ’Familiens vitaminer’ både fast og i perioder ekstra. Fast anvendes et tilpasset tilskud af en række vitaminer og mineraler. I perioder med ekstra behov anvendes yderligere, eksempelvis ekstra af den dosistilpassede D3-vitamin i den mørke tid, eller i perioder med særlig høj trænings- og kampmængde ekstra af den organiske jern med høj optagelighed.

- Vi er glade for at kunne bidrage til spillernes formåen og sundhed og har haft en super god dialog med Brøndbys dygtige sundhedsstab, som har en meget professionel tilgang til området, siger Morten Dahl fra Læge og Familie K/S.

I spillertruppen har man taget godt i mod tiltaget, og Andreas Bruus ser det som en mulighed for at hente halve og hele procenter i sin fysiske form og restituering.

- Vi har en rigtig god sundhedsstab i klubben, og hvis vi kan hente små fordele i forhold til både form og restitution, så er det helt perfekt, lyder det fra den hurtige wingback.