Jobbe: Vi skal score på vores chancer

17.12.2020 22:15

Det endte med et skuffende nederlag på 2-1 mod Fremad Amager efter forlænget spilletid og dermed et lige så skuffende exit fra dette års pokalturnering i 1/8-finalen.

Efter kampen var skuffelsen udtalt i Brøndby-truppen, der erkendte, at det ikke var godt nok, men også sad med en fornemmelse af, at chancen til sejren var der. Det fortalte Jesper 'Jobbe' Lindstrøm efter kampen, da han havde sundet sig lidt.

- For det første skal vi score på vores chancer, for vi har nok af dem, og på den led synes jeg egentlig, at vi spiller en fin kamp. Men vi skal lade være med at lukke dumme mål ind. Det er et rigtig ærgerligt resultat, for vi kom for at gå videre i pokalen. 

- Vi har spillet et rigtig godt efterår og skaber som sagt også nok til at vinde kampen i dag, men sådan er fodbold desværre nogle gange. De var skarpere end os i dag, så nu er det om at få den her kamp ud af systemet hurtigst muligt og fokusere på søndagens kamp mod AC Horsens, lød det fra en skuffet Jobbe.

Foto: Getty Images