Optakt: Info og stats om Vejle BK - Brøndby IF

19.11.2020 10:00

Vejle BK - Brøndby IF
Vejle Stadion
9. Runde - (Grundspillet) 3F Superligaen

Dommer: Jakob A. Sundberg
Kickoff: Søndag 22. november - kl. 18.00
TV: TV3+
Liveupdate: BrøndbyLive på Twitter

Superligaform
Vejle BK: U-T-V-V-V
Brøndby IF: V-T-T-T-V

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
09.12.2018 Vejle BK 1-2 Brøndby IF 
22.07.2018 Brøndby IF 1-1 Vejle BK
02.05.2009 Vejle BK 1-3 Brøndby IF
29.11.2008 Brøndby IF 2-0 Vejle BK
14.09.2008 Vejle BK 0-0 Brøndby IF

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Sigurd Rosted, Brøndby IF (ved mild forseelse)

Vinkler om kampen
Det er Superliga-kamp nr. 31 mellem Vejle BK og Brøndby IF. Statistikken siger 19 sejre til Brøndby IF, fem uafgjorte og seks nederlag samt en målscore på 70-27 set med Brøndby IF’s øjne.

14 af de 30 Superliga-kampe mellem Vejle BK og Brøndby IF er spillet i Vejle, her har Brøndby IF vundet otte gange, spillet fire uafgjort og to gange endt i taberens rolle. Målscoren i Vejle er 26-15 i Brøndby IF’s favør.

Der er blot lavet et selvmål i Superliga-kampene mellem Brøndby IF og Vejle BK. Det blev lavet at Vejles målmand Boye Habekost tilbage i oktober 2001. Kampen endte med en 2-1-sejr til Brøndby IF.

Ud af de 30 tidligere Superliga-kampe mod Vejle BK har Brøndby IF scoret først i 14 tilfælde, hvilket har resulteret i 13 sejre, én uafgjort og ingen nederlag. Omvendt har Vejle BK scoret kampens første mål i 14 tilfælde, hvilket har givet Brøndby IF seks sejre, to uafgjorte og seks nederlag.

Normalt er de målrigeste minuttal i en Superliga-kamp det 45. og det 90. minut, da disse to minutter jo er ”ekstra lange” grundet tillægstiden. Det er dog ikke tilfældet når Brøndby IF møder Vejle BK i Superligaen, for her er de farligste minuttal det 3, og 86. minut, hvor der i begge tilfælde er faldet fire scoringer.

Den mest scorende spiller historisk set i Superliga-kampene mellem Brøndby IF og Vejle BK er Ruben Bagger med ti træffere, men Ebbe Sand med ni mål er tæt på Bagger.

Man skal være hurtig, hvis man vil have rekorden for det hurtigste mål i en Superliga-kamp mellem Brøndby IF og Vejle BK, for rekorden haves af Eduard Demenkovets der tilbage i juli 1995 bragte vejlenserne foran efter blot 16 sekunder. Brøndby IF kom sig dog over chokstarten – og takket være mål af Ole Bjur, Bo Hansen og Allan Nielsen blev opgøret vundet 3-1.

Skulle der falde et rødt kort, vil den være den 5. udvisning i en Superliga-kamp mellem Brøndby IF og Vejle BK. De første to tilfaldt Brøndby IF Per Nielsen og John 'Faxe' Jensen tilbage i hhv. 1995 og 1996, mens Vejle har fået udvist Jan Sønksen i 1999 og Allan Sousa i 2018. 

Dommerne
Det er den 31-årige Jakob A. Sundberg der skal dømme opgøret mod Vejle. Han er i gang med sin 2. sæson som Superliga-dommer, og kampen på søndag bliver hans første Superliga-kamp med deltagelse af Brøndby IF.

Jakob A. Sundberg har dømt Vejle en enkelt gang i Superligaen, her vandt vejlenserne ude 1-0 over OB.

Linjedommere: Daniel R. Krogstrup Nørgaard og Casper Kristensen
4. dommer: Morten Krogh
VAR: Michael Tykgaard
AVAR: Nikolaj Christensen

Foto: Getty Images