Optakt: Info og stats om Brøndby IF - OB

06.11.2020 09:05

Brøndby IF - OB
Brøndby Stadion
8. Runde - (Grundspillet) 3F Superligaen

Dommer: Sandi Putros
Kickoff: Søndag 8. november - kl. 16.00
TV: Canal 9
Liveupdate: BrondbyLive på Twitter

Superligaform
OB: V-V-T-T-T
Brøndby IF: T-T-T-V-V

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
16.02.2020 OB 0-2 Brøndby IF
28.07.2019 Brøndby IF 3-2 OB
25.05.2019 OB 0-2 Brøndby IF
29.03.2019 Brøndby IF 2-2 OB
03.03.2019 OB 2-0 Brøndby IF

Karantæne
Sigurd Rosted, Brøndby IF

Karantæne ved næste advarsel
Emmanuel Sabbi, OB (ved grov forseelse)
Sigurd Rosted, Brøndby IF (ved mild forseelse)

Vinkler om kampen

Det er Superligakamp nr. 87 mellem OB og Brøndby IF. Statistikken siger 40 sejre til Brøndby IF, 26 uafgjorte og 20 nederlag samt en målscore på 118-77 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF er kommet sejrrigt ud af de tre seneste Superliga-kampe mod OB, senest i juli 2019. Hvis det igen bliver til en sejr over OB, vil det være første gang siden 1997-1998, at Brøndby IF tager fire sejre i træk mod OB i Superligaen.

Udeholdet har scoret to mål i de seneste fire Superligaopgør mellem Brøndby IF og OB.

For at finde seneste målløse Superliga-kamp mellem Brøndby IF og OB på Brøndby Stadion, skal vi mere end ti år tilbage i tiden. Det var den 26. april 2009, og de blå-gule havde blandt andet Daniel Wass, Remco van der Schaaf, Michael Krohn-Dehli og Ousman Jallow i startopstillingen.

Ud af de 86 tidligere Superliga-kampe mod OB har Brøndby IF scoret først i 49 tilfælde, hvilket har resulteret i 36 sejre, ni uafgjorte og fire nederlag. Omvendt har OB scoret kampens første mål i 28 tilfælde, hvilket har givet Brøndby IF fire sejre, otte uafgjorte og 16 nederlag.

Brøndby IF har spillet fire Superliga-kampe på datoen 8. november. Det har givet to sejre, et nederlag og en uafgjort. Fynboerne har også spillet fire Superliga-kampe på søndagens kampdato og har tre sejre og et nederlag på datoen.

10 ud af 12 klubber er i denne sæson noteret for minimum et clean sheet. Brøndby IF har stadig sæsonens første clean sheet til gode, hvorimod OB er noteret for to i sæsonens første syv runder (deres seneste to opgør mod hhv. Lyngby BK og AC Horsens).

Anthony Jung kan spille sin Superliga-kamp nummer 100.

Oftest scores der flest mål i 2. halvleg, det er dog ikke tilfældet i Superliga-kampene mellem Brøndby IF og OB. Der er scoret 195 mål i de indbyrdes opgør indtil videre – og de er fordelt 110-85 på hhv. 1. og 2. halvleg.

Det hurtigste mål scoret i en Superliga-kamp mellem Brøndby IF og OB blev scoret efter 56 sekunder af Johan Elmander. Det var den 8. maj 2005. Fynboerne fik dog udlignet 10 minutter senere og kampen endte 1-1.

Der er kun lavet et selvmål i Superliga-kampene mellem Brøndby IF og OB, og desværre for Brøndby IF blev det scoret af Dario Dumic tilbage i 2014.

Dommerne
Det er den 33-årige Sandi Putros, der skal dømme Brøndby IF mod OB. Han er i gang med sin 5. sæson som Superliga-dommer, og har indtil videre dømt 75 Superliga-kampe.

Ud af de 75 Superliga-kampe har ni af dem været med Brøndby IF. De ni kampe er endt med fem Brøndby-sejre, tre uafgjorte og et nederlag.

Sandi Putros har ikke tidligere dømt Brøndby IF mod OB i Superligaen.

Linjedommere er Henrik Sønderby og Ole Kronlykke, mens det er Sebastian Friis Aagerup der har jobbet som 4. dommer. Jonas Hansen er VAR og Kasper Madsen er AVAR.

Foto: Getty Images