Søndagens hjemmekamp bliver fortsat med tilskuere på tribunen

07.09.2020 16:30

Sundhedsministeriet havde tidligere i dag indkaldt til pressemøde, og her blev flere skærpelser fremført i forbindelse med COVID-19. Dette kommer dog ikke til at have nogen betydning for søndagens hjemmekamp mod FC Nordsjælland.

Det er den planlagte udvidelse af Superliga-ordningen til andre begivenheder der er udskudt og dermed afvikles kampen mod FC Nordsjælland som allerede udmeldt. Vi glæder os meget til at sætte gang i den nye sæson.

Er du sæsonkortholder, og har du endnu ikke trukket din billet til opgøret, kan du stadig nå det. Du kan trække din billet på dette link. 

Foto: Getty Images