Spillerne klar til ny sæson

17.08.2020 13:31

Sommerferien er overstået, og spillerne mødte i dag ind til de første tests af formen.

Der er blevet knoklet på løbebåndet til Vo2Max-testen, der er blevet arbejdet i styrkelokalet, og der er blevet talt ferieminder i omklædningsrummet.

Men hvordan har spillerne brugt sommeren og forberedt sig til den kommende sæson?

Jesper ’Jobbe’ Lindstrøm:
- Jeg har nydt min ferie. Jeg har trænet meget, men også fået en masse sol og fået løbet de ekstra meter, der skal til.

Rezan Corlu:
- Jeg har holdt mig i gang så meget som muligt. Jeg har trænet, løbet og spist ordentligt, så jeg er klar.

Morten Frendrup:
- Jeg har løbet og styrketrænet, men jeg har da også fået spillet lidt fodbold.

Andreas Bruus:
- Jeg har slappet af den første uge og begyndte at løbe allerede i anden uge, selv om det var lidt tidligere i forhold til programmet, jeg havde fået med hjem, men jeg synes, jeg skulle hurtigt i gang, så løb og styrke fra anden uge af ferien.

Anis Slimane:
- Jeg har brugt sommeren på at slappe af og nyde vejret. Det har jo været godt vejr, så masser af afslapning og få ladet batterierne op, men jeg har selvfølgelig også fulgt mit træningsprogram.

Kevin Mensah:
- Jeg har ikke lavet så meget, Jeg har brugt tiden på at koble af, været ude og sejle lidt og lave lidt alternativ sport for at få hovedet væk fra en lang, lang sæson, så det handlede om at komme lidt væk. Og så er der selvfølgelig trænet og lavet det, der forventes af en professionel fodboldspiller.