Glad Niels Frederiksen: Drengene kæmper med næb og klør

26.07.2020 22:45

Efter aftenens sejr mod AGF, var det en meget tilfreds cheftræner, der ikke kunne have håbet på en meget anderledes indsats fra sine tropper. 

- Jeg sagde til spillerne efter kampen, at hvis jeg skal forestille mig et kampbillede, jeg kunne tænke mig at gå på sommerferie med, så var det meget tæt på, at være det vi præsterede i dag, og særligt i første halvleg. Selvom vi ender med at spille med ti mand, og også ni, så kæmper drengene med næb og klør derinde, og jeg synes fortjent vi tager sejren. 

Sejren til aften sikrede fjerdepladsen i tabellen, og selv om klubbens mål om top 3 glippede, så var cheftræneren meget tilfreds med at se det udtryk, som spillerne tog med sig på banen. 

- Det betyder noget for de her gutter. Hver eneste gang de går ind på banen med logo på brystet, gør de det for præstere så godt så muligt og ende så højt i tabellen så muligt. Det gør de blandt andet for vores fans, og det er sgu vigtigt. Det er det, vi er her for, sagde en glad cheftræner efter opgøret. 

Se hele interviewet med Niels Frederiksen lige her.

Foto: Getty Images