Startopstillingen til udekampen mod OB

16.02.2020 17:00

Efter to måneders fodboldpause er vi endelig klar til at få skudt forårssæsonen i gang. Det gør vi med en udekamp i Odense, hvor værterne OB tager imod på et vindblæst Nature Energy Park om en time.

Niels Frederiksen har lagt sig fast på startopstillingen til aftenens kamp, og her er der debut til Anis Slimane, der altså får sin første gældende kamp i Brøndby-trøjen. 

Brøndby-holdet kan forvente sædvanlig god opbakning fra et stort set udsolgt udebaneafsnit, og har du ikke billet til kampen, kan den følges på 3+ og på Twitter, hvor Brøndby Live opdaterer direkte fra begivenhederne.

Foto: Getty Images