12. FEBRUAR 2020 kl. 15:35
Optakt: Info og stats om OB - Brøndby IF

Dommer: Michael Tykgaard
Kickoff: 18:00
Tv: TV3+
Billetter kan købes her
Liveupdate: BrondbyLive på Twitter

Superligaform

OB: T-U-T-T-T

Brøndby IF: U-T-T-T-V

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
28.07.2019 Brøndby IF 3-2 OB
25.05.2019 OB 0-2 Brøndby IF
29.03.2019 Brøndby IF 2-2 OB
03.03.2019 OB 2-0 Brøndby IF
22.10.2018 Brøndby IF 1-1 OB

Karantæne

Ingen

Karantæne ved næste advarsel

Oliver Lund (3 point)
Jens Jakob Thomasen (3 point)
Jeppe Tverskov (3 point)
Janus Drachmann (6 point)

---

Hjörtur Hermannsson (3 point)
Morten Frendrup (6 point)
Sigurd Rosted (6 point)

Vinkler om kampen

Det er Superligakamp nr. 86 mellem OB og Brøndby IF. Statistikken siger 39 sejre til Brøndby IF, 26 uafgjorte og 20 nederlag samt en målscore på 116-77 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF er kommet sejrrigt ud af de to seneste Superligakampe mod OB, senest i juli 2019. Hvis det igen bliver til en sejr over OB, vil det være første gang siden november 2015-september 2016, at Brøndby IF tager tre sejre i træk mod OB i Superligaen.

Superligakampe mellem OB og Brøndby IF har siden november 2012 fulgt et mønster med point til Brøndby IF i tre kampe efterfulgt af et nederlag til OB. Og da Brøndby IF har fået point i de tre seneste kampe mod OB, skal kampen statistisk set ende med et nederlag til Brøndby IF.

Ud af de 85 tidligere Superligakampe mod OB har Brøndby IF scoret først i 48 tilfælde, hvilket har resulteret i 35 sejre, ni uafgjorte og fire nederlag. Omvendt har OB scoret kampens første mål i 28 tilfælde, hvilket har givet Brøndby IF fire sejre, otte uafgjorte og 16 nederlag.

Brøndby IF er uden sejr i de fire seneste Superligakampe, der er endt med én uafgjort og tre nederlag. Hvis det ikke bliver til tre point mod OB, vil det være første gang siden april-maj 2017, at Brøndby IF ikke får en sejr i fem Superligakampe i træk.

OB og Brøndby IF kan ”fejre” et lille jubilæum, hvis kampen ender helt uden scoringer, hvilket dog ikke er sket siden oktober 2013. Det vil i givet fald være 10. Superligakamp mellem de to klubber, der ender 0-0, svarende til knap 12 pct. af samtlige indbyrdes Superligakampe.

Brøndby IF har traditionelt fået mange point i Superligakampe afviklet i februar måned. De 11 tidligere kampe i denne måned er endt med fem sejre, fire uafgjorte og blot to nederlag; sidstnævnte dog begge på udebane.

Det bliver fjerde Superligakamp i indeværende sæson, hvor Michael Tykgaard dømmer en kamp med deltagelse af Brøndby IF. De tre tidligere tilfælde har ikke givet nogen sejr, senest uafgjort mod Hobro IK i december 2019, og den første i juli 2019 mod Randers FC gav rødt kort til Paulus Arajuuri.

Anthony Jung kan spille sin officielle kamp nr. 100 for Brøndby IF. Han debuterede for Brøndby IF for 2½ år siden, juli 2017, og står noteret for en enkelt scoring, der faldt mod FC Midtjylland i april 2018.

Foto: Getty Image