Sejr i Lyngby i Rerserveligaen

14.11.2019 16:25

Torsdag eftermiddag gik turen til Lyngby, hvor der skulle spilles kamp i Reserveligaen. Den blågule trup var som sædvantlig en blanding mellem førsteholdsspillere og talenter fra Masterclass. Dregene fra Vestegnen kom bagud i første halvleg på et uheldigt selvmål, men fik vendt det i anden halvleg til en sejr på 2-1.

Assistenttræner Jesper Sørensen, der stod på sidelinjen, var tilfreds med sejren, men knapt så begejstret for første halvleg.

- Jeg var ikke så tilfreds med første halvleg, det må jeg blankt arkende. Jeg syntes, at vi gav meget væk, men i anden halvleg blev det meget, meget bedre. Dér syntes jeg, at spillerne fik lagt den nerve ind i kampen, som jeg egentlig gerne ville have haft i alle 90 minutter.

- I første halvleg har de mange tilløb til chancewr gennem i omstillinger, hvor jeg syntes, at vi var rigtig dårligt positioneret bag bolden, når vi selv angreb. Der kunne sagtens have været flere mål i den kamp her. 

- Jeg synes egentlig, at der generelt blev leveret godt. Mikael Uhre spillede en fin kamp helt fremme, og Johan Larsson var helt klart i fremgang. Der var flere rigtig gode præstationer, lød det fra Jesper Sørensen.

Lyngby BK - Brøndby IF 1-2 (1-0)
1-0
1-1 Jens Martin Gammelby
1-2 Jesper 'Jobbe' Lindstrøm

 

Startopstilling

Mikael Uhre

Jesper 'Jobbe' Lindstrøm - Simon Tibbling - Peter Bjur - Lasse Vigen - Andreas Bruus

Joseph Mwamba - Emil Staugaard - Jens Martin Gammelby - Johan Larsson

Mads Hermansen

Bænken; Tobias Juul, Roni Arabaci, Filip Hofmann, Andreas Pyndt, Mathias Kvistgaarden