Sejr over Esbjerg fB

10.11.2019 18:00

Søndag eftermiddag tog Esbjerg fB turen til Brøndby Stadion, hvor de blågule ventede. Gæsterne havde inden opgøret vundet de sidste fem indbyrdes kampe, men den stime blev endelig brudt, for denne gang var det Brøndby IF, der kunne gå fra banen med de tre point.

Første halvleg startede med Brøndby på bolden og Esbjerg fB dybt på deres egen banehalvdel. Sådan var det faktisk hele halvlegen igennem, og gæsterne var sjældent oppe og drille Brøndby-forsvaret. Drille modstander-forsvaret kunne til gengæld Samuel Mraz, der med to scoringer i første halvleg kunne gå til pause sammen med holdkammeraterne med en blågul føring på 2-0.

Anden halvleg startede som første, men med et kvarter tilbage fik de stribede fra Esbjerg reduceret, og så lagde de efterfølgende pres på Brøndby-forsvaret. Det blev til et par farlige situationer, men det udlignende mål udeblev, og så komme de blågule vinde for femte gang i streg i Superligaen. 

Foto: Getty Images