Brøndby IF søger kameramand til Superligakampene på Sjælland

28.10.2019 10:24

Vil du være en del af fællesskabet i Brøndby IF? Har du en smule erfaring i at filme? Og vil du være med til at hjælpe Drengene fra Vestegnen og især staben omkring førsteholdet? 

Så er det  præcis dig, vi leder efter. 

Vi håber meget på at kunne finde en ny kameramand, som vil hjælpe os med at filme vores kampe på Sjælland og dermed bidrage med vigtige billeder til den sportslige stab.

Du bliver en af de mange frivillige og det fællesskab, der er DNA'et i Brøndby IF. Der er som kameramand gratis entré til kampene samt forplejning undervejs. 

Hvis det kunne have din interesse, så tøv ikke med at sende en mail til Mikkel Keldmann på [email protected].