Farvel til Halimi

02.09.2019 18:57

24-årige Besar Halimi forlader Brøndby IF, da midtbanespilleren fra Kosovo skifter tilbage til tysk fodbold. Her er det SV Sandhausen i den tyske 2. Bundesliga, som er Halimis nye klub. Fodbolddirektør Carsten V. Jensen forklarer Halimis afgang.
 
- Vi har set i glimt, hvor teknisk dygtig en fodboldspiller Halimi er, men uden udsigt til spilletid her i Brøndby IF så gav det ikke meget mening for hverken os eller Halimi at fortsætte. Vi ønsker Halimi alt det bedste i hans nye klub og takker ham for indsatsen.
 
Besar Halimi opnåede 63 kampe i den blågule trøje og scorede 12 mål.

Foto: Getty Images