Skipper: Der kommer hele tiden en ny kamp

17.08.2019 08:20

- Vi skal have fokus tilbage på Superligaen, og med Hjörtur (Hermannsson, red.) i karantæne, åbner det jo nok døren for mig.

Masterclass-talentet Anton Skipper lugter spilletid i søndagens kamp mod AaB på Brøndby Stadion kl. 18:00, og han er ikke nervøs for at hoppe frem og tilbage mellem to turneringer med få dages mellemrum.

- Jeg synes, at i de her seks uger, hvor der har været kampe frem og tilbage i to forskellige turneringer, at vi har være gode til at skifte fokus. Der kommer jo hele tiden en ny kamp, man skal ud og præstere i, og med træningen i morgen er vi allerede videre, understreger forsvarsspilleren.

For Skipper gælder det om hele tiden at holde koncentrationen og snuden i sporet, så både han selv og holdet er forberedt bedst muligt til næste opgave.

- Der er hele tiden ting, man kan gøre bedre og ting, man skal blive ved med at gøre. Der kigger vi på alle kampe og analyserer, hvad vi kan gøre og dermed kende en kommende modstander bedst muligt – også på søndag, så vi forhåbentlig kan gå ud og vinde mod AaB.

- I morgen har vi taktisk møde og træner med henblik på AaB-kampen, og så er vi søndag helt klar til at tage i mod dem på Brøndby Stadion, fortæller Anton Skipper.

Har du ikke allerede købt billet til opgøret mod aalborgenserne, kan du sikre dig din plads på Brøndby Stadion her.

Der er selvfølgelig gang i både Fanzonen og Familie Loungen, og programmet kan du blive klogere på her.

Foto: Getty Images