3-1-Nederlag i Braga

15.08.2019 22:50

Udebane-kampen i Braga torsdag aften blev desværre endestationen for os i denne omgang efter et 3-1-nederlag og et samlet resultat på 7-3. 

Kampen startede ellers fint og jævnbyrdigt ud med flere chancer til de blågule, men det var alligevel Braga, der kom foran efter et boldtab i forsvaret, og som senere i første halvleg kunne udbygge den føring på et tørt hug fra kanten af feltet. Holdene gik altså til pause med stillingen 2-0

I anden halvleg skulle vi frem til det 66. minut, før bolden igen lå i Brøndby-målet. SC Braga fik tildelt et straffespark, som Marvin Schwäbe reddede, men Paulinho fulgte op og scorerede til 3-0. Vi fik dog pyntet lidt på resultatet, da Jesper ’Jobbe’ Lindstrøm fint spillede indskiftede Peter Bjur fri i feltet, som fik scoret med en god inderside til 3-1, som også blev kampens slutresultat.