Lodtrækning til tredje runde af EL-kvalifikationen

22.07.2019 14:05

På torsdag går turen til Polen, hvor KS Lechia Gdansk venter i Europa League-kvalifikationens anden runde. Skulle det blive til en samlet sejr over de polske pokalvindere, er der netop blevet fundet en modstander til Niels Frederiksens tropper i tredje runde af Europa League-kvalifikationen.

Her venter portugisiske SC Braga, og den første kamp finder sted den 8. august i Brøndby, mens returopgøret bliver spillet ugen efter den 15. august i Portugal. Dette kan dog ændres.