Mensah: Vi burde have lukket kampen tidligere

21.07.2019 19:10

Målene kom i stimer, da vi på udebane mødte Randers FC, og opgøret endte med to mål til hver. Det lignede dog en Brøndby-sejr, da Mikael Uhre scorede i dommerens overtid, men hjemmeholdet svarede hurtigt igen og udlignede i sidste sekund. 

Dermed måtte Brøndby IF tage hjem med et enkelt point, og det burde have været mere, mente Kevin Mensah.

- Man står med en følelse af, at vi faktisk spiller en rigtig fin kamp, og at vi også bør slå det her Randers-hold. At vi først scorer i overtiden er selvfølgelig godt, men jeg synes, at vi bør lukke den her kamp allerede i første halvleg, fortalte Kevin Mensah til Brøndby Indefra efter kampen.

Du kan se hele interviewet med dagens højreback på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images